Jeg er meget inspireret af Daily five i min undervisning. Daily five går kort sagt ud på, at eleverne kan vælge mellem fem forskellige stationer med forskellige typer opgaver. Det kan eksempelvis være at læse, at skrive, at arbejde med bogen eller læse højt. I det originale Daily Five-koncept er de fem stationer:

  • læse individuelt
  • læse højt
  • lytte til højtlæsning
  • arbejde med ord
  • skrive

Tanken er, at eleverne selvstændigt arbejder i de forskellige stationer, og lærerne derfor er frigjort til at undervise miniklasser. Det giver en meget kompetent og specifik undervisning, der er mere differentieret og tilrettelagt til den lille gruppe af elever, man sidder med. Det er meget effektivt og giver nogle elever, der får den hjælp eller den udfordring, de har brug for. Men hvordan får man resten af klassen til at arbejde selvstændigt, mens man har miniklasse med en lille gruppe? Det gør man ved at træne dem. Det gør man ved at være tydelig. Det gør man ved at visualisere, motivere og konkretisere. Og man gør det i starten af timen, ikke når de gør noget uhensigtsmæssigt! Læs mere om denne tankegang.
Hvad vil det fx sige “at gå i gang med det samme”? Hvordan ser det ud? Skaberne af Daily Five er endt op med 10 trin, de mener, man skal gå igennem hver gang, man introducerer en arbejdsform/aktivitet, som kræver, at eleverne lærer selvstændighed. De 10 trin er:

  1. Læringsmål: Gør det tydeligt, hvad eleverne skal lære. Skriv op!
  2. Behov for læring: Hvad er det gode ved at lære det? Hvad får vi ud af at lære det? Spørg børnene!
  3. Ønsket adfærd: Hvordan ser det ud, når de arbejder mod målet? Skriv op!
  4. Uønsket adfærd: Bed nogle elever om vise, hvordan det ikke ser ud.
  5. Ønsket adfærd 2: Bed nogle elever om at vise, hvordan det ser ud
  6. Vælg et sted: Placer børnene i lokalet, med tiden kan de selv vælge arbejdssted -når I har øvet at finde et godt sted.
  7. Øv stamina: Hold øje med tiden. Fortæl eleverne, at vi øver at kunne arbejde selvstændigt i længere tid.
  8. Hold dig væk!: Lad være med at sende “lærerøjne”, bede elever om at gå i gang, koncentrere sig osv. Du ønsker, at de kan uden din indblanding.
  9. Stillesignal: Afbryd arbejdet og kald dem tilbage, når de udviser “uønsket adfærd”. At de viser, at de er færdige med at koncentrere sig.
  10. Evaluering: Hvordan gik det med at nå målet? Evaluér. Jeg bruger en skala fra ét til fire. Børnene holder fingre op svarende til hvor godt de løste opgave/nåede målet. 3 er at de gjorde det, de skulle. 4 er at de gjorde noget ekstraordinært. 2 er med mulighed for forbedringer. 1 er med mulighed for mange forbedringer.

Hvordan ser det så ud konkret? Her gennemgår jeg punkterne med et eksempel fra min undervisning:

Det inkuderende klasserum

Læringstæppet foran SmartBoardet, hvor vi mødes.

Vi starter timen på læringstæppet i en rundkreds. Alle kan se hinanden. Sæt tid på instruktionen. Fx 10 minutter. En god pejling er, at eleverne kan koncentrere sig om en gennemgang i så mange minutter, som deres alder. 7 år=7 minutter. Brug fx et ur på SmartBoardet.

  • Læringsmål: At gå i gang med det samme. Målet skrives op, så alle kan se det.
  • Behov for læring: “Hvad er det gode ved at gå i gang med det samme?” Eleverne byder ind, jeg skriver op: “Så forstyrrer man ikke de andre.” “Så forstyrrer man ikke sig selv.” “Så når man noget.” “Så når vi en brain break.” “Så bliver vi gode.” “Så føler man sig fortjent til frikvarteret.”
  • Ønsket adfærd: Hvordan ser det ud, når vi går i gang med det samme? Jeg skriver op: Man henter sit penalhus, man er rolig, man sætter sig på sit arbejdssted, man kigger på opgaven.
  • Uønsket adfærd: “Hvordan ser det ud, når man ikke går i gang med det samme?” Et par elever spiller rollespil. De sms’er, snakker, går rundt. Vi griner, og synes, det er sjovt. Jeg spørger ind til hvordan man kan se, de ikke er gået i gang.
  • Ønsket adfærd 2: Hvordan ser det ud, når vi går i gang med det samme. Et par elever modelerer. De gør sig umage. Vi taler om hvordan man bliver god.

    En elev har valgt sit læsested. I baggrunden ses oversigter fra mål, vi har arbejdet med.

    En elev har valgt sit læsested.

  • Vælg et sted: Vi træner selv at vælge et sted, de fleste kan nu. De vælger meget forskelligt: At ligge på maven, at sidde på en taburet, at stå ved et bord.
  • Øv stamina: Normalt handler stamina om hvor længe de arbejer. Når det handler om at gå i gang med det samme, kan stamina handle om hvor hurtige de er til at gå i gang. Tager det to eller ti minutter før alle er klar. Hvad er målet? Sæt krydser på et skema, lav et søjlediagram. Synliggør hvor længe de bruger. To minutter er et fint mål, men de fleste starter nok på 5-10.
  • Hold dig væk!: Lad være med at sende “lærerøjne”, bede elever om at gå i gang. Hvis du vil have dem til selv at kunne, skal de også lære det uden din indblanding. Dette er DET SVÆRESTE punkt!
  • Stillesignal: Afbryd arbejdet og kald dem tilbage, når de udviser “uønsket adfærd”. At de viser, at de er færdige med at koncentrere sig. Når det gælder om at gå i gang med det samme, vil du måske kalde dem sammen efter 10 minutter de første par gange -uanset om alle er gået i gang eller ej.
    Når du giver beskeder, så brug et stillesignal, hold pause, og giv besked med lav stemme! Lad være med at væn eleverne til, at du giver råbebeskeder. Det at lytte på stillesignalet er et mål i sig selv, og kræver naturligvis også tydeliggørelse.
  • Evaluering: Saml eleverne på læringstæppet. Hvordan gik det? Hvad skal der til, for at det er bedre? Hvordan føles det at lave 3-4? At klare målet. Tal om at alle skal prøve at være en succes. At alle skal prøve at klare målet til 3. Hvad kan vi gøre for at hjælpe? Start så forfra og øv igen. Øv kun lidt i hver time. Hold pauser, tag brain breaks og lav noget andet. Det ER hårdt.
    Regn desuden med 4 ugers træning i starten af skoleåret før eleverne er selvstændige. Lad være med at tro, at de bare lige skal høre det en gang, og så kan de. Det er nye vaner og rutiner, og hvis motivationen skal komme indefra og ikke styres af en lærer, skal eleverne selv tages med i processen. De kan ikke gætte, hvad du tænker, og hvad du vil have dem til.

Fra www.thedailycafe.com

Desuden  kunne man også være meget optaget af elevernes indsigt i deres læringsmål for timen. Har de selv sat sig nogle mål? Hvor langt agte de at nå? Hvor meget kan de? I forhold til individuelle målsætning, kan du læse mere her og her.

Kommentarer

Leave a Reply

Your email address will not be published.