Fejr med nytårstaler og fest

Så er det nye år i gang og du vil måske gerne markere det i klassen. Her får du to aktiviteter til den første uges tid.

Du kan selvfølgelig skalere det til lige dit klassetrin. Jeg har lavet to oplæg til nytårstaler, som kan bruges i de små eller store klasser.

Nytår i klassen med restefest

I december spurgte jeg ud efter mine læseres juletraditioner, og der dumpede denne skønne nytårstradition ind fra Dorthe Lilli Lambertsen:

Den første fredag i det nye år, holder vi i klassen “reste-fest”. Eleverne medbringer, hvad de har af konfettirør, bordbomber, kransekage, børnechampagne mm, som vi nyder til sidst. Dagen starter med, at vi ser Dronningens nytårstale, og derefter skriver vi vores egne, hvert år er der nye krav til indholdet. Når talerne er klar, deles eleverne i mindre grupper, hvor de holder talerne for hinanden. Vi ser Rådhusuret slå 12 og springer ind i det nye år og fyrer “krudtet” af. Det er hyggeligt.

 

Nytårstaler i klassen

Jeg har flere gange holdt nytårstaler i klassen. Det kan gøres på mange niveauer og med varierende grader af krav.

Jeg synes, det bliver for meget at høre 28 taler, så en måde at løse det på er at lade dem optage deres taler, så de kan sendes ud på Intra, og man kan vælge at se et udvalg af dem eller lade en håndfuld fortælle live.

 

Her er en skabelon til seks trin du kan bruge som model for elevernes nytårstale

 

 

 

Mange elever har også glæde af sætningsstartere, som kan hjælpe dem i gang med at skrive.

Her er et par sætninger, der passer til hvert af de ovenstående seks punkter.

 

 

 

Her er en arbejdsplan, du kan give eleverne:

  1. Skrive stikord til hvert punkt
  2. Skrive talen
  3. Øve talen
  4. Holde talen for en responsmakker
  5. Redigere og finpudse talen
  6. Holde talen for kamera (de fleste bærbare har kamera, ellers tablet/telefon med holder/en stak bøger)
  7. Oploade til Skoletube

 

Nytårstaler i indskolingen

I indskolingen skal det selvfølgelig være lidt mere enkelt. Jeg har valgt at lave en visuel model, der kan hjælpe dem

 

 

 

Se nytårstaler

Dronningens tale: Se på dr.dk

Her kan I se 10 minutters sammendrag af dronningens 45 taler.

 

Statsministerens tale: Se på dr.dk

 

Og så er der selvfølgelig Gulddrengs nytårstale:

 

Og fra 2016:

 

 

Dyk yderligere ned i nytårstalerne på EMU.

 

Pst. Og selvfølgelig skal du også se DigiPippis nytårstale:

 

 

 

Jeg håber, du vil bakke op, like og dele.

Læs mere om DigiPippi:

DigiPippi og piger i tech

 

 

Kommentarer

Leave a Reply

Your email address will not be published.