Blooms taksonomi er en fantastisk model til at lave differentierede, åbne opgaver i en målstyret undervisning. Eleverne kan arbejde på mange niveauer og niveauerne kan både bruges til at lære nyt stof fra mange vinkler og “ramme” eleverne på forskellige områder og kompetencer.

Taksonomien kan være med til at synliggøre overfor eleverne hvor de er henne i kompleksitet.

Bodil Nielsen (lektor UCC) er en af de store kanoner, når vi taler synlige læringsmål og synlige tegn på læring. Hun taler også for, at vi tydeligt viser eleverne, hvordan man går fra “lige at løse opgaven” til at have klaret den til UG. I denne sammenhæng synes jeg, at Blooms taksonomi kan være med til at vise eleverne, at der er forskel på hvilket niveau, man arbejder på.

Eksempel:
Et simpelt, enkelt niveau er at kunne fortælle, hvad en personkarakteristik er: “Det er, hvor man beskriver personen”

En udvidelse af kompetencerne er at kunne forklare det nærmere, at forstå det.

På næste niveau kan eleverne også bruge det. Altså lave en personkarakteristik ud fra en bog.

 

I min 4. klasse har jeg gennemgået taksonomien for at gøre dem bevidst om deres niveauer af tanker og løsning af opgaver.IMG_0490

Jeg synes, det har været svært at oversætte ordene, så de er forståelige for en 4. klasse. Især de højere niveauer…

 

 

Edit: Rent konkret bruger jeg niveauerne, når jeg laver læringsmål/tegn på læring. Se fx her.

Kommentarer

Leave a Reply

Your email address will not be published.