Bogklubber

For tiden har vi bogklubber i klassen. Eleverne har valgt mellem tre bøger, og jeg har samlet dem i grupper.

Bogklubberne er selvkørende. Det frigiver mig som lærer og det giver dem langt større motivation, når de selv har aftaler med hinanden.

Grupperne mødes to dage om ugen og samtaler om bøgerne efter denne plan:

  • 5 min resumesnak om det læste
  • 15 min litteraturspørgsmål

Litteraturspørgsmålene formulerer de selv og stiller til gruppen.

 

Se hvordan vi arbejder med litteraturspørgsmål

Den gode litteratursnak

Jeg er jo vild med tydelighed og at give eleverne kompetencerne til at kunne selv. Derfor forventer jeg ikke de bare ved, hvordan man har en god samtale. Jeg laver en øvelse med dem.

Som opstart fik de derfor en øvelse i deres grupper:

  1. Klippe to ark sedler ud
  2. Læs én seddel højt af gangen
  3. Tal om sedlen
  4. Sorter sedler i god samtale/dårlig samtale

Sedlerne jeg gav dem kan du få her

De kan naturligvis se ud på mange måder.

diskussion_bogklub

Hent som pdf

 

Det gav et virkelig godt grundlag for samtalerne. Flere grupper indførte en både/og-bunker til de sedler, der kunne være begge dele. Det var jeg naturligvis meget glad for at se.

I øvrigt kan man også hurtigt lade selve klipningen af sedlerne være end genstand for en snak om samarbejde og ansvar. Det var i hvert tilfælde interessant at se én gruppe hurtigt dele sedlerne i to dele, så  flere kunne klippe. I en anden gruppe klippede en og de andre sad og kiggede på/snakkede.

 

Se hvordan jeg lærer eleverne at vælge en passende bog

Kommentarer

Leave a Reply

Your email address will not be published.