Hvordan vil du lave brain breaks i din undervisning?

I udlandet er der masser af ressourcer til de små pauser i undervisningen, der giver energi, fokus, ro eller glæde til eleverne. På dansk er udvalget lidt mindre, men vi kan uden tvivl hente ideer fra andre og supplere med de danske sites, der findes med aktive pauseideer.

Brain breaks kan først og fremmest deles op i afslappende, energigivende og læringsorienterede:

 

Afslappende

Her hører meditationer, afslappende musik, drømmerejser,
vejrtrækningsøvelser med til.

Children Beyond: En af de stærkeste ressourcer, som jeg har brugt virkelig meget. Her er korte chante-meditationer, hvor man også bruger kroppen. Det giver ro, glæde og er samtidigt en fokusøvelse alle børn kan være med til, da der er lidt bevægelse med. Sangene varer omkring 1:30 minut, og den største ulempe er, at man har lyst til, at de varer længere. Der er fine instruktioner og tegninger med.


Alle videoer er på forskellige sprog med udgangspunkt i forskellige religioner.

GoNoodle: Et fantastisk engelsk site, som nogen burde lancere på dansk!

GoNoodle hører både til de energigivende og afslappende, da der er mange videoer.

Det er delt op i kategorier, så man kan nemt vælge, om man vil danse, meditere, løbe, grine, slappe af eller høre en god sang.

Det sjove ved GoNoodle er, at man ved starten opretter sin klasse og vælger en maskot. Maskotten vokser, når man samler point ved at se videoer. Det går eleverne meget op i. Samtidigt kan man se hvor mange minutter, man nu har lavet brain break.

Det ærgerlige er, at de guidede meditationer er på engelsk og derfor ikke kan bruges til de små klasser.

 

Skærmbillede 2014-08-18 kl. 18.34.02

Energigivende

Som nævnt: GoNoodle
Pssst, på Gonoodle, kan du selv tilføje dine egene Youtube-videoer og altså stadigvæk få point 😉

Dansetid: Det er et konkret og lettilgængeligt site til at bruge dans i skolehverdagen.
Der er fx:
-korte dans-med-film
-inspirerende danseopgaver
-mulighed for at skabe egne dansefilm
Kodeord er bevægelse, musik, kreativitet, trivsel og fællesskab.

Desuden er Just Dance en meget tilgængelig og oplagt mulighed, som jeg ved mange lærere er rigtig glad for. Børnene kender mange af sangene og de er vilde med at vælge.

 

Læringsorienterede

De læringsorienterede brain breaks ved jeg, mange lærere er så gode til. De kommer efterhånden, når man kan mærke elevernes koncentration og energi forsvinder. Så er man NØDT til at igangsætte en lille sjov leg!

Og så udvikler en simpel faglig opgave sig tit til en løbeleg i skolegården.

Her er det fx en lille matematikleg:

 

Sæt skolen i bevægelse: Her er et stort katalog af øvelser. Du kan nemt finde aktiviteter til de forskellige fag.  Desværre lider af sitet af manglende billeder og videoer af aktiviteterne. Man skal nærlæse beskrivelserne, og der er ikke øvelser, der kan sættes i gang med en video a la gonoodle.

 

Aktiv læring: Fra Tønder kommune kommer denne super fine puplikation, hvor der er masser af lege og spil, som integrerer fag og bevægelse. Folderen er delt i klassetrin og fag. Nogle af legene er for hele klasser og andre er for grupper.

 

Det minder meget om Sæt skolen i bevægelse.

Skærmbillede 2014-06-19 kl. 08.27.41
Til nogle lege skal bruges remedier, som man selv skal købe eller lave. Ofte kan man selv finde på endnu nemmere alternativer. Det kan fx være fluesmækkere, som kan erstattes af en sammenrullet avis.
Ofte kan man også sende ønskelister ud til forældrene. Så sender de gerne deres barn i skole med en flusmækker, et par papirsposer eller hvad man nu har brug for.

version0

Til sidst skal Aktiv rundt i Danmark også nævnes. Her kan klassen tilmeldes som helhed til ugerne 39, 40 og 41. Her sættes der ekstra fokus på elevernes bevægelse. Både i og udenfor skolen. Klassen samler point og deltager i konkurrencer.

 

Som lærer synes jeg at hele pointindberetningsshowet er en anelse anstrengende, men nu er der mulighed for at gøre det via (sin private!) mobiltelefon, og det kan lette arbejdet lidt.

 

I ugeskemarevolutionen indgår brain breaks som små faste opgaver, der skal løses løbende af eleverne. Fx løbe en runde i skolegården. Det, synes jeg, er en ret fin måde også at lave brain breaks på. Det behøver altså ikke være hele klassen på en gang, der står i klassen og hopper.

Kommentarer

One Response

Leave a Reply

Your email address will not be published.