En god måde at lave differentieret undervisning er at sætte eleverne ind som konstruktører af opgaver, spørgsmål og spil. Samtidigt får man også lige sat flueben ud for “spil i undervisningen”. Hæ, hæ.

eleverne som producenter

Når man skal lave opgaver til andre, bliver ens egen viden at i spil, og man får afsøgt forskellige hjørner af ens viden. Man er også nødt til at tænke lidt mere komplekst for at finde på spørgsmål ens kammerater skal besvare. Ens viden bliver sat i anvendelse og ind i en (ny) kontekst. Det bliver meget konkretiseret, hvad man ved, hvad man kan og hvordan man kan bruge det.

 

Desuden er den differentierede undervisning virkelig lige til. De enkelte elever laver spørgsmål på deres eget niveau i den zone, de nu er i. Når de deler deres opgaver med andre, får tilbagemeldinger og selv prøver andres spil og opgaver får de også inputs og udviklet deres egen viden.

Jeg er vild med at sætte eleverne til at lave opgaver, stille spørgsmål og finde måder at arbejde med materialet på.

spil i undervisningen

I forbindelse med målstyret undervisning er det oplagt at sætte eleverne ind som opgaveproducenter i tråd med målet.

Her får du to gode digitale værkstøjer lige til at bruge på iPads i klasselokalet.

Tiny Tap

Tiny Tap  er en app til at udvikle interaktive spil og bøger. Appen er baseret på et eller flere billeder. Det kan være et billede man selv tager, et man har hentet eller et fra galleriet.

Til billedet kan man lave interaktive opgaver, hvor man skal trykke på billedet for at løse opgaven. Man kan eksempelvis indtale lyd, lave puslespil og stille spørgsmål.

tiny tap app

Foto: http://www.minkusinemaria.dk

 

Man kan dele sine spil og opgaver og se andres på Tiny Taps site. Se alle de fine ideer her.

Vil du gerne være superbruger? Så har Tiny Tap en grundig gennemgang her, hvor du kan få fif til at finpudse dine produkter.

Se en gennemgang og video her hos børnogit.dk

Se den i appstore.

Make It

Her laver man også lave mere klassiske spil -transformeret til det digitale. Fx vendespil, forbinde brikker og kategorisere brikker.

Det har været rigtig sjovt at se hvilke opgaver eleverne har fundet på, og hvordan de har valgt at bruge deres kompetencer.

Det interessante er selvfølgelig om eleverne udvikler sig, eller blot bliver i deres egen læringszone. Jeg oplever, at der sker læring, når de deler deres spil, kommunikerer med hinanden, opdager “fejl” i andres spil og kommer med kommentarer eller søger hjælp hos hinanden.

Se den i appstore

Kommentarer

Leave a Reply

Your email address will not be published.