Jeg tror rigtig mange lærere kæmper med differentiering i undervisningen.

Hvordan griber vi det an?

Hvad betyder det i praksis?

Her kommer et par tips til differentiering og et super eksempel min kollega Christine Reinwald Mansoor har lavet

Christines differentiering

DifferentieringI Christines klasse arbejder de med rivebilleder i billedkunst.

Undervisningsdifferentiering

Christine Reinwald Mansoor fortæller:

“Vi laver rivebilleder i 2.v og 2.x i billedkunst.
Nogle af eleverne har rigtig svært ved at finde motivationen for billedkunstfaget generelt og motivationen for at øve sig i det finmotoriske specifikt.
Men en matematikopgave som rammer ned i noget hvor flere af eleverne føler sig “trygge” og har succesoplevelser fik flere af dem grebet og fik dem til at være med og opfylde samme mål som resten af klassen.”

Og hvordan ser det så ud, når man differentierer i forbindelse med arbejdet med rivebilleder?

Jo, det kunne se sådan her ud:
Differentiering i undervisningen

Jeg synes, det er et helt forrygende eksempel på inklusion og differentiering.

Det er netop at gå flere veje til samme mål.

Det er at understøtte processen med at lave rivebilledet. Lidt a la “mal efter tal”.

Ps. Christine er også en fabelagtig kunstner. Så kig endelig forbi hendes arbejde.

Hvad skal du kigge efter for at differentiere?

I forbindelse med mit læringsvejviserkursus kigger vi efter de nedenstående kendetegn på differentiering. Jeg synes, det kan være en god tjekliste i forhold til at se hvilke punkter, jeg selv differentierer på.

  • I læringssituationen udfordres eleverne i fht. deres kompetencer og potentialer.
  • Muligheder for forskellige grader af målopfyldelse er tydelig i læringsmål og i de fastsatte kriterier for målopfyldelse.
  • Differentiering sker på læringsmålsniveau, på form/aktivitet, på materialer, på tid/omfang.
  • Læringsmålene er forståelige og udfordrende for eleverne på forskellige niveauer.
  • Alle elever anvender læringsmålene aktivt i deres egen læring.

Jeg synes, jeg oftest differentierer i forhold til grader af målopfyldelse og form/aktivitet.

Når det handler om at nå mest muligt med forberedelsen er det at stille åben spørgsmål og opgaver en tilgængelig måde at differentiere på.

Når opgaver er åbne, kan de besvares på mange måder og på mange niveauer. Jeg kan også lade det være op til eleverne, hvordan de vil vise det.

Hvis opgaven er at lave en fortælling hvor der er en tydelig 3. personsfortæller, kan eleverne fx løse opgaven på disse måder:

  1. De kan filme et lille rollespil
  2. De kan skrive en historie
  3. De kan lave en animationsfilm

Typisk kommer eleverne selv med gode forslag og ideer, hvis man lader dem.

Kommentarer

Leave a Reply

Your email address will not be published.