Historiefortælling med greenscreen

I dag har vi optaget på greenscreen med appen Do Ink.

Eleverne fik til opgave at læse om kristendommens historie på religionsfaget.dk, lave et nedslag og visualisere.

En greenscreen er genial at arbejde med, når der skal fortælles historier, da eleverne skal gennem processen at vælge passende billeder eller videoer. Det er også oplagt at arbejde med fortolkning af romaner og sætte passende billeder eller filmklip ind, der visualiserer pointerne.

Jamen, jeg har ingen greenscreen!

Do ink greenscreen

Vælg hvilken farve, der skal fjernes.

Ingen panik! Med Do Ink Greenscreen-appen kan du bruge hvilken som helst ensfarvet baggrund og erstatte den med en  anden baggrund. Du skal selvfølgelig være obs på ikke at have samme farve på tøj, hår eller øjne, for så “forsvinder” det også. I appen, kan du nemlig vælge hvilken farve, der skal være “gennemsigtig” og hvor fintfølende appen skal være.

Sådan kommer du og eleverne i gang

Der ligger et hav af tutorials på youtube med forskellige grade af avancerethed. Jeg har været glad for denne, der lige kan få en i gang. Jeg synes generelt, at eleverne er ret intuitive og kommer langt med et par få pointer fra mig.

De pointer jeg gav var:

  • Nederste linje i appen er bagerste lag. Sæt baggrunden her.
  • Man kan både optage med kamera-appen og direkte i Do Ink-appen. Skal man interagere med baggrunden optager man “live” i appen.
  • Sørg for at filme så tæt på skærmen at billedet er fyldt ud.
    Dette kan faktisk beskæres i Do ink-appen!

Et tip, jeg glemte: Sluk for lyden i baggrundsvideoen, hvis du ikke skal bruge den.

Mine elever lavede denne fabelagtige video, men glemte lyden i baggrundsvideon -hvilket gør, at man får instruktionerne med. Det er lidt synd, men omvendt ret sjovt og en rigtig god læring. Jeg tror bestemt, de husker det næste gang!

Og så er jeg vild med deres fraklip. Klassen skreg af grin og klappede begejstret!

Fælles mål

Eleven har viden om centrale begivenheder i kristendom mens historie, med særlig vægt på danske forhold.
Eleven kan gengive centrale begivenheder i kristendommens historie, med særlig vægt på danske forhold.

Eleven har viden om udlægninger af centrale grundbegreber i kristendommen.
Eleven kan redegøre for betydningen af centrale grundbegreber i kristendommen.

Kommentarer

Leave a Reply

Your email address will not be published.