Hvordan synliggører vi elevernes læring?

Hvordan individualiserer vi målene?

Hvordan differentierer vi de enkeltes læringsprocesser?

Jeg har før vist mit målskema, jeg har brug i min 4. klasse i dansk. Det er en metode til at lave individuelle mål for eleverne. Her omhandler læringsmålene det overordnede mål: at skrive fiktionstekster.

synlige mål termometer

Målene er opstillet, så de tilnærmelsesvis følger Blooms taksonomi. Hvert trin ned kræver et højere eller mere komplekst bevidsthedsniveau.

Ved start af et forløb bliver eleverne præsenteret for målene. Hver elev får udleveret målskemaet og det hænges op i klassen i A3. Det minimerer i øvrigt min forberedelsestid, at jeg ikke skal til at lave flere oversigter eller ark med mål på. Jeg bruge det samme eleverne får -blot skaleret op på kopimaskinen.Individuelle mål termometer

Når eleverne får skemaet farver de så meget af termometeret, som de føler, at de kan. Har de aldrig hørt om målet/begrebet før, lader de feltet stå ufarvet. Har de en lille ide, farver de lige spidsen.

Efterfølgende sætter de en streg, der viser, hvor langt de forventer at nå. Hvor er deres ambition? Hvilken indsats lægger de i det? Hvad er realistisk? IMG_9075

Gennem forløbet farver eleverne så hvor langt de er nået. Nogle elever vil langt overstige deres egene forventninger -og det er en glæde!

Det er motiverende for eleverne at se, hvordan deres læring, indigt og kompetencer udvikler sig.

 

Se eksempler på læringsmål for dansk

 

Jeg oplever, at det giver de stærke elever en god ro, at de fra starten af et forløb har fået lov at udfylde: “Det her kan jeg allerede”. Så ved vi også, at det ikke er der, vi skal lægge vores fokus.

Efter sådan et forløb ved alle elever, hvad de har arbejdet med, hvad de har lært og hvor de er på vej hen.

Flere spørger efter en wordudgave af målenene. Jeg deler gerne, men jeg er ikke så glad for at dele i Word, da formateringen ryger. Fonten er fx ikke fra Word. MEN, her er et målskema i Word: Egne mål grænser

Det er fra et trivselsforløb i UgeSex.

Inspiration er hentet fra Victoria Iverssøns blog på Emu, hvor hun skriver om målstyret undervisning.

Se mere på Ny Nordisk Skoles videokanal eller tilmeld dig Victoria Iverssøns webinar den 27/10-2014.

 

Se eksempler på læringsmål for matematik

Kommentarer

Leave a Reply

Your email address will not be published.