Opstillingen over dem alle?
Godt så! Vi skal have sat eleverne ved borde, men hvordan?
Jeg har afprøvet 200 opstillinger, og jeg vil opfordre dig til at prøve det samme. Det giver dig værdifulde erfaringer med elevernes engagement og synergien i klassen.
Jeg vil dog også gerne hjælpe dig lidt på vej og dele mine erfaringer -måske gør det din vej nemmere, hvis du springer direkte til nogle af de mere meningsfulde forsøg.
Der findes ikke én opstilling der virker. Der findes ikke én opstilling, du skal bruge for altid. Mit vigtigste budskab må være at være dynamisk. Skift pladser og opstilling efter klassens behov og udvikling.
Og hvis I ikke er helt enige i teamet, så deler jeg mine erfaringer længere nede i indlægget.
Placering af elevernes borde
Først får du mine to vigtigste principper for opstilling af bordene:
- Alle behøver ikke sidde på samme måde
- Alle behøver ikke sidde på samme plads i alle timer
Når vi går væk fra at alle skal sidde på samme måde giver vi endnu bedre mulighed for deltagelsesmuligheder for alle -og vi kan skabe et klasserum, som flere elever kan være til stede i, og som de kan føle sig tilpas i.
At én elev har brug for at sidde alene, betyder ikke, at alle har det.
At én elev har brug for at sidde i en gruppe, betyder ikke at alle har det.
Derfor:
SKAB DE PLADSER DINE ELEVER HAR BRUG FOR
Opbyg din klasse med en blanding af enmandsborde, tomandsborde, langborde, gruppeborde og borde med plads til instruktion.
Skab forskellige muligheder for at sidde og ligge med sofaer, hynder, madrasser og sækkestole.
Måske kan man sidde på en hynde på en lav reol, måske har I en egnet vindueskarm. Måske kan I skabe en krog med flytbare opslagstavler.
Og hvor skaffer jeg så tingene fra?
- Jeg går på skolens loft eller kælder og finder ting, der ikke er i brug.
- Jeg skriver ud til forældrene.
- Jeg søger i mit netværk eller på Facebook.
- Jeg skriver en ansøgning til min leder (hvis det handler om nyindkøb)
Her kan du se videoer af et par af mine lokaler. De her set meget forskellige ud gennem årene:
Jeg er ikke særlig vild med at have noget, der er “bagerst i klassen”. Jeg vil gerne have så ligeværdigt et lokale som muligt. Det gør jeg ved at flytte lærerbordet og ved at have elevernes borde og stole orienteret i forskellige retninger.
Afhængigt af klassetrin er det fedt med en lyttezone på et gulvtæppe på gulvet. I de mindre klasser fungerer det med et “samlingstæppe”. Her lytter de og ser tavlen.
Gulvet er en kæmpe ressource og derfor er der to ting, der bliver ude under deres knager på gangen:
- deres sko
- deres tasker
Sko gør gulvet for beskidt til at sidde på og taskerne fylder for meget. Denne løsning var det helt rigtige for mig, og jeg kan virkelig anbefale at tænke alternative veje.
I de større klasser fungerer det med lyttezone på borde, stole og gulv ved tavlen. At de altså sidder som på en trappe i forskellige højder, men samlet. Det skærper opmærksomheden. Bonus er at eleverne også fysisk får flyttet sig i løbet af en time og ikke sidder i samme stilling.
Den bedste stilling er jo den næste. 😉
I min klasse må de gerne sidde på borde, reoler, stole, gulv, puder, skabe osv. -hvis det giver mening.
Mange har hjul onder bordene og man kan virkelig få et fedt og dynamisk lokale, hvis man træner eleverne i at bordene kan flyttes og stå på forskellige måder i forskellige timer.
I en periode lærte jeg eleverne at hver gang vi havde kristendom startede de med at rykke bordene ud til væggene og stolene ind i to rundkredse i midten. Det var virkelig fedt!
Så overvej om du ikke skal lære dine elever at flytte bordene alt efter behov.
Placering af lærerbordet
Det her afsnit kunne være et helt blogindlæg i sig selv.
Placeringen af lærerbordet har en KÆMPE betydning. Det har en betydning for retningen i lokalet, for hierarkiet, for eleverne, for din relation med eleverne.
Jeg vil opfordre til at at tage en forsøgsperiode, hvor du rykker lærerbordet hver uge/hver 14. dag.
Hvad sker der, når lærerbordet står:
- i midten af lokalet med eleverne rundt på
- lige ved døren
- lige ved tavlen
- i det “bagerste hjørne af klassen”
- lige uden for døren
- som en del af et gruppebord
Jeg synes det bedste er når lærerbordet står sammen med nogle elevborde, så man har et sted at lave “minilektion”, når resten af klassen arbejder selvstændigt.
Jeg synes det er vigtigt for mig at lærerbordet står modsat smartboardet, så energien og orienteringen i klassen forsvinder. Ved smartboardet har jeg så et lille bord til computer, hvis det skal kobles sammen.
Det er også ret fedt at have lærerbordet ude på gangen i perioder.
Elevernes pladser
Jeg har både arbejdet med faste pladser og frie pladser. Det vigtige for elevernes pladser er det samme som placering af deres borde. Der behøver ikke gælde det samme for alle! Det er faktisk koden til at tingene fungerer i en klasse: De har brug for forskellige rammer.
Hvis nogen har brug for en fast plads, der er deres, skal de selvfølgelig have det. Typisk har 1-3 elever en fast plads, hvis resten har valgfrie pladser. Disse faste pladser må de andre elever kun låne efter aftale, hvis det altså er ok med ejeren. Nogle gange har vi haft aftaler om at man aldrig må låne pladsen.
Hvis vi har valgfrie pladser og en lyttezone på gulvtæppet, har vi typisk fast på gulvtæppet. Det er der eleverne sætter sig, når vi mødes om morgenen.
Når vi har valgfrihed i pladser, kan der være forskellige ting, der gør at eleverne sidder forskellige steder:
- Det kan være, at jeg definerer hvilke borde, der er til hvilke opgaver.
- Det kan være, at jeg trækker lod i starten af timen, så eleverne ved hvem de skal arbejde med.
- Det kan være, vi har værksteder der roterer i tilfældige grupper.
Det er vigtigt, at du som lærer sørger for at valgfriheden af pladser ikke skaber social ubalance i klassen. At nogen bliver holdt uden for eller altid føler de sidder alene.
Hvis dine elever har fasta pladser, er det vigtigt for dynamikken og samarbejdet i klassen, at de får nye hver uge/hver 14. dag. Der kan selvfølgelig være elever der ikke skifter plads. Fordi det er det rigtige for dem.
Spisepladser
Hvis vi har valgfrie pladser har eleverne en spiseplads, som de sidder på til frokost. Disse pladser skifter jævnligt. Hver uge eller hver 14. dag.
Tilfældige makkere
Det er meget vigtigt for elevernes trivsel og samarbejde at de er vant til nye makkere hver uge. Det vil sige, at du trækker lod hver uge om makkere. Det kan være deres sidemakker, deres arbejdsmakker, responsmakker eller spisemakker.
Det er afgørende, at I gør det tit, og at eleverne ser du trækker lod.
Så er de vant til det og stille ikke spørgsmålstegn ved lodtrækningen. Eleverne brokker sig heller ikke, da de er vant til det og ved, det kun er for fem dage.
Og så en sidenote: Lav altid nye pladser/nye makkere onsdag eller torsdag. Aldrig mandag eller efter ferier. Mandag er en dag med rigeligt nyt i forvejen. Det er rart at komme tilbage fra weekend til noget man kender fra ugen før.
Vi er ikke enige i temaet. Hvad gør vi?
Det er helt normalt at være lidt forskellige steder i teamet. At have forskellige ønsker, behov og udgangspunkt.
Hvis du har søgt meget inspiration, set mange forskellige lokaler og er meget optaget af forskellig indretning, så har du måske andre ideer end din kollega.
Jeg har to gode råd:
- Start med at så et frø. Plant en tanke i dit team om at gøre noget andet. Lad der gå tid. Lad dem få ideer lige så længe, som du selv har fået inspiration.
Tal sammen i teamet om ideer til at skabe et bedre klasselokale. - Accepter at I har forskellige behov. Eleverne kan sagtens have forskellige pladser eller forskellige regler for hvordan de må sidde i forskellige timer. Bare aftal det tydeligt med dem. Skriv det på en seddel. Tegn det for dem. Hvornår sidder man hvor.
Mere inspiration
Læs hvad Frederikke fra Finurlige Fif gør i sit klasselokale her. Der sidder alle nemlig heller ikke på samme måde:
Og hvis du siger, du ikke har plads, så siger jeg, at jeg har haft 28 elever i noget af det mindste lokale på en 150 år gammel skole. 😊😅
Plads handler mest om at flytte rundt på møbler og fjerne nogle.
Se flere klasserum i verden her: