det tænkende klasserum
Photo by Startup Stock Photos on Pexels.com

Hvad er det tænkende klasserum? Tre ting du kan afprøve allrede i morgen.

Noget af det vigtigste for elevernes læring er, at de får tid og rum til at tænke og tale.

Det kræver, at du som lærer tier mere stille og lader elevernes læring være i centrum. Det betyder, at det ikke er så vigtigt med din forklaring i forhold til elevernes afprøvning.

Hvis du gerne vil mere væk fra at forklare ved smartboardet, kan jeg anbefale dig at dykke ned i at skabe et tænkende klasserum. Udtrykket kommer fra Peter Liljedahls Building thinking classroom.

det tænkende klasserum

Det er nok en af de tilgange til læring, jeg er blevet mest inspireret af. Foruden Learn like a pirate.

Peter Liljedahl har lavet hele 14 principper for at bygge et tænkende klasserum. Det kan være lidt overvældende til en start, så her får du de tre første tiltag, du kan indføre i din klasse.

Det tænkende klasserum er lige udkommet på dansk hos Akademisk Forlag:

❓Åbne spørgsmål

“Hvem ved gennemsnit er? Hvad er handlingsbroen? Hvordan finder vi vinklen? Hvad er komplementærfarven til lilla?”

⛔ Det alle de her spørgsmål har til fælles er, at de er meget lukkede.

Rigtig mange traditionelle timer starter med sådan en type spørgsmål. Og jeg må indrømme, at jeg selv har brugt dem mange gange. I god tro. I tanken om at jeg lige får vækket elevernes viden.

Problemet med spørgsmålet er, at de elever, der ikke kan svaret får denne følelse:

De kan fra starten ikke være med i timen. De kan fra starten føle mindreværd, og at de ikke er dygtige nok eller kan bidrage.

Så hvad er alternativet?

✅Det er at stille spørgsmål, som er åbnende.

Spørgsmål, alle kan svare på. Spørgsmål, som får dem til at tænke. Spørgsmål, der vækker nysgerrighed. Spørgsmål, der åbner døren og tilbyder deltagelsesmuligheder for alle.

Du vil altså hellere stille undrespørgsmål end faktaspørgsmål.

Du vil have eleverne til at tænke ved at stille spørgsmål, der er flere svar på. Spørgsmål, der kan forstås på flere måder.

🙋‍♀️🙋‍♂️🙋 Tilfældige grupper

Noget af det, jeg har oplevet har KÆMPE betydning i min klasse er, at de er vant til at arbejde sammen med alle hele tiden.

Jeg har med mellemrum timer, hvor der skal løse tre mindre opgaver, og alle får en ny tilfældig makker for hver opgave.

Hvis dine elever reagerer meget på ny sidemakker og samarbejdsmakker, så er det måske fordi I skifter makker for sjældent. Skift samarbejdsmakker og sidemakker ofte.

En tommerfingerregel er:

  • Sidemakker hver uge til hver tredje.
  • Arbejdsmakker flere gange i løbet af en time til hver dag.
playing cards on black surface
Photo by George Becker on Pexels.com

Når du laver makkere, så lav dem tilfældigt og synligt for eleverne. Det kan altså være ved en form for lodtrækning.

Du kan fx:

  • Bruge en online randomizer
  • Trække ispinde (Træk to og to pinde med elevernes navne på)
  • Trække centicubes (Samme farve går sammen)
  • Trække spillekort (samme tal går sammen)

Et andet fint eksempel er Pernille fra Mindste og mellemste, som har en partnerleg, der også kan bruges til at finde en makker. Hvis man altså har god tid.

Hent hendes fede materiale her: https://usercontent.one/wp/mindsteogmellemste.dk/wp-content/uploads/2022/07/partner_posicles_aug2022.pdf

Pernille, kan du selvfølgelig også finde på Instagram her.

Der findes et væld af online group randomizers. Her er et par eksempler:

https://pickerwheel.com/tools/random-team-generator/

https://www.classtools.net/random-group-generator/

https://www.randomlists.com/team-generator

Og så er der Sidsel, som har lavet et super fint Excel ark til at generere grupper. Her har du ét samlet dokument og kan fx markere hvis en elev er fraværende:

https://sportmat.dk/2021/09/gruppegenerator-og-vaelg-en-elev.html

🖍️ Viskbare, lodrette overflader

Den sidste ting, du allrede kan implementere i morgen er at give eleverne et benspænd, der gør, at de taler mere sammen og noterer mere.

Sæt dem til at notere på viskbare, lodrette flader.

Og hvad er så det?

Jo, det er fx vinduer, whiteboards, smartboards eller laminerede ark.

four assorted color glue stick bottles
Photo by Startup Stock Photos on Pexels.com

Det er så vildt, hvor stor forskel der er på at eleverne sidder rundt om et bord med hver deres hæfte eller står op omkring et vindue.

De noterer langt mere og taler mere sammen, når de står op. Den viskbare overflade gør, at det er ufarligt at skrive noget.

Det, at det er en lodret overflade gør, at alle kan se hvad der bliver noteret.

Hvis du vil sikre dig, at eleverne taler sammen, så giver du hver gruppe én pen og fortæller dem, at man kun må notere for hinanden. Man må altså ikke skrive det, man selv siger, men skal være sekretærer for hinanden.

Lær mere om det tænkende klasserum

Jeg elsker oversigten her fra Laura Wheeler, hvor du kan se hele tankegangen bag det tænkende klasserum.

Vil du gerne udforske mere om det tænkende klasserum?

Så deltag i min netværksaften i samarbejde med Microsoft den 17. november 2022 i Lyngby.

Vi mødes kl. 15 og slutter af med mad og drikke inden vi siger farvel 18.30.

Det er gratis, og jeg lover, at du går opløftet derfra. Fyldt med energi over at møde andre spændende undervisere.

Der bliver rigtig god mulighed for at tale sammen, dele erfaringer og lære af hinanden.

Tilmelding her: https://msevents.microsoft.com/event?id=344546610

Jeg har fået to ekstra bonus til fra Sidsel:

1) http://www.Megaseatingplan.com er god til at lave pladser.
2) Få indkøbt 60×90 whiteboard-tavler (fås billigt hos Lyreco) og få jeres pedel til at lave en lille rullevogn til dem (og tusser). Vi har 15 tavler i hver vogn, så der er til hver anden elev. Sig til, hvis du vil have et billede.