Pst. Tjek det nye site: 100 dage i skole

I fredags fejrede vi 100 dage i skole i min 2. og 4. klasse.

Det var en festlig dag med masser af aktiviteter med fokus på, at vi er halvvejs gennem skoleåret.

Det er oplagt at bruge lidt tid på at reflektere og evaluere. Fx kan man spørge, hvad eleverne ikke kunne på dag 1 i skoleåret -som de nu kan på dag 100.

Det kunne også være, at man sammen som klasse nævnte 100 gode grunde til, at skolen/klassen er dejlig.

I min 2. klasse fandt vi 100 gode grunde til at være glad. Det synes de, var en rigtig god ide, for så kunne man jo læse på sedlerne, hvis man var i lidt dårligt humør.

Sådan så det ud, da vi var i gang:

IMG_0034 IMG_0037

Sedlerne formede vi til et hjerte. Det var så skønt at se eleverne læse på de andres sedler og tale om de gode grunde.

Vi øvede 10-tabellen med flotte farvestrålende is. En iskugle for hvert tal.

IMG_0033

Forældre havde været så engagerede at de havde bagt flere forskellige 100-dages kager. De her kiks, synes jeg er helt geniale og en virkelig enkel måde at lave nogle spiseligt og festlig.IMG_0023

 

 

På lærerværelset satte jeg også gang i lidt af hvert. Vi startede med 100-dages boller og nylavet kaffe.

IMG_0011

Så skrev vi 100 ting på en laaaang liste. Det kunne være et fint citat, en oplevelse fra en klasse, en rosende sætning eller en god grund til at være glad for at gå på arbejde.100 dage i skole-lærere kopi

 

Det er fantastisk at læse alle de skønne grunde til at gå på arbejde. Hvis der er nogen, der er det mindste i tvivl om, at der findes glade, positive, kompetente og engagerede lærere, så er det meget tydeligt på Øster Farimagsgades Skole.

Ikke-navngivet

 

Jeg lavede også en rosebog. Det er en bog med 100 rosende sætninger. Rosende sætninger

Bogen skulle deles rundt til den, man syntes sætningen passede på. Modtageren skulle så tage papirlappen, hive den af og give bogen videre til næste, som man syntes sætningen passede til.

Rosebog

Det har været helt forrygende! Der har været så mange kram, rosende ord, store grin og kærlig stemning.

Vil du også have en rosebog, så hent den her: rosebog

 

Det rigtig, rigtig smukke var, at min 4. klasse fik nys om bogen, da de så den rotere mellem lærerne -og så ville de også være med. De skrev hurtigt en kæmpe bunke rosende sætninger, som de delte ud til hinanden med store smil og kram.

IMG_0048

Så bliver man så uendelig stolt og glad som lærer. Det er så meget værd, når eleverne handler selvstændigt og ansvarligt.

 

Vil du lave din egen 100 dages fest, så hent materiale, filer og se endnu flere billeder her.

Jeg har lanceret sitet 100 dage i skole, hvor alt materiale samles gennem efteråret 2015, så vi kan fejre 100 dage i skole den 15/1 2016.