Her kan du se hvordan jeg arbejder med læringsmål for multiplikation i 2. klasse.

IMG_4718

Det overordnede læringsmål er: “Jeg kan multiplicere”.

De fælles mål kan du se her:

Færdighedsmål
Eleven kan udvikle metoder til multiplikation og division med naturlige tal
Vidensmål
Eleven har viden om strategier til multiplikation og division

 

Færdighedsmål
Eleven kan opdage regneregler og enkle sammenhænge mellem størrelser
Vidensmål
Eleven har viden om sammenhænge mellem de fire regningsarter

 

Her er mine læringsmål

Egne-mål-multiplikation

IMG_4708En kasse til 24 terninger

Øvelsen med at lave en æske til 24 terninger (eller centicubes) er super, og der kommer en masse gode spørgsmål op:

Hvad hvis terningerne skal ligge i én række?

Hvad hvis terningerne skal ligge i to lag?

Hvad hvis der skal være tre terninger på den ene led?

Hvilke gangestykker bruger eleverne?

Hvordan finder eleverne ud af om der er plads?

Kan man gætte hvor mange terninger der er i en lukket æske, hvis man ved hvor mange der er på hver led?

 

Det var en FANTASTISK aktivitet, som eleverne var helt vilde med, og som satte gang i rigtig mange matematiske kompetencer. Uden at vide det arbejdede de med rumfang og lavede gangestykker for både areal og rumfang.
Nogle af de elever, som har stort fagligt overskud fik jeg nogle snakke med om rumfang og gangestykker a la: 3*4*2 kunne fortælle om hvor mange der er, når de ligger i flere lag.

IMG_4717

At opbygge gangestykker

Vi har arbejdet meget med at lave gangestykker ved at slå en sekssiddet og en 10-siddet terning.

Gangestykket skal:

-skrives som et gentaget plusstykke (to muligheder)

-skrives som et gangestykke (to muligheder)

-tegnes som prikker eller bygges i centicubes

IMG_4464 IMG_4465 IMG_4466 IMG_4468

IMG_4700 IMG_4702 IMG_4706