Jeg er optaget af, hvordan vi kan bruge det digitale til at skabe læring.
Jeg er også optaget af at komme videre end bare at bruge SmartBoardet som en hvilken som helst anden grøn tavle. Eller iPaden som et hvilket som helst andet skriveredskab.
Der er ikke nogen grund til at have et dyrt SmartBoard fremfor en grøn tavle, hvis man alligevel bare skriver på den.
Dog er det for mange rigtig fornuftigt at starte med at erstatte det analoge med det digitale. Det giver det første skridt ind i den digitale verden -og det åbner op for at udvikle mere avanceret og kompleks brug af elektronik.
Man kan arbejde med digitale værktøjer på fire forskellige måder. Alle kan være lige meget værd og lige nødvendige, men arbejder man kun på substitionsniveau går man glip af rigtig mange muligheder og perspektiver.
Jeg er rigtig glad for Ruben Ruentaduras model over brug af det digitale. Kaldet SAMR:
Forklaring følger:
På substitionsniveau erstatter man et analog værktøj med et digitalt. Opgaven er den samme, og der er ingen direkte forbedringer, forandringer eller nye muligheder. Det kan fx dreje sig om, at man skriver på et WhiteBoard og ikke en grøn tavle.
På augmentationniveau erstatter man et analog værktøj med et digitalt. Opgaven er den samme, men der er forbedringer, forandringer eller nye muligheder. Det kan fx dreje sig om, at man skriver på et WhiteBoard og bruger funktioner, der hjælper til at gøre det simpelt. Fx bruge de forudinstallerede geometriske figurer, terninger, skærmoptager. Skrive på webssider, vise film osv.
På modificationsniveau er opgaven delvis forandret. Det endelige produkt er et andet fordi, der bruges forskellige digitale værktøjer. Fx video, billeder, elektroniske spil. Budskabet er ikke nødvendigvis så forandret fra en analog løsning af opgaven.
På redefinitionsniveau er opgaven og produktet 100 % afhængig af det digitale. Produktet og processen kunne ikke eksistere og opstå uden det digitale værktøj.
Dette niveau er jeg selvsagt vild med. Altså, når der opstår HELT nye muligheder, opgaver og produkter pga. digitale værktøjer.
Eksempelvis når vi tager en iPad i hånden og ikke bare bruger den til at skrive på eller som kamera, men bruger den til fx at skabe en interaktiv bog med videoer og links. En bog, som fx postes online og modtager feed back og skaber ny kollaborativ læring.
Jeg synes også, at det er vigtigt at pointere, at det ikke handler om en trinvis udvikling fra S til R. Det handler om at der fire tangenter at spille på. De giver alle mening til hver sin tid, og det er rigtig gavnligt, at man som underviser er bevidst om at bruge teknologi til at redefinere opgaver, processer og produkter.
Se en klar gennemgang af SAMR på 120 sekunder:
Og så er jeg nødt til at nævne to helt igennem smukke og klare eksempler på kreative mennesker, der har formået at arbejde på redefinitionsniveau.
Rokoko med Hemmlighedernes Planet og Step In Books med Wuwu & Co.
(I øvrigt sjovt at se deres lighed i hjemmeside -hvilket nok handler om samme “digitale syn/dannelse”)
Rokoko har lavet en liveanimationsteaterfilm. Øøøøh ja. Altså en animationsfilm, der spiller live.
Hvor karaktererne bevæger sig og taler live, fordi skuespillere med motioncapture-dragter på er forbundet med skærmen. De kan se og høre salen via kamera og lige pludselig kan publikum interagere med filmen. De kan påvirke handlingen. De kan inddrages i replikker, beslutninger og valg. Og de kan gøres aktive ved at hoppe, danse eller puste.
Altså animotion. Kan man andet end elske det?
Og så er de i gang med det sejeste projekt med autisme. Hvad nu, hvis man får autistiske børn til at tale med en psykolog, en voksen, terapeut gennem en animeret figur? Man kan skabe et univers, hvor den autistiske mødes på sin banehalvdel, hvor det sociale krav ikke er for stort eller kompliceret. Og så kan der udvikles sociale spilleregler og kompetencer, som gavner barnet i skole og fritid.
Artikel fra Information om Rokoko.
Følg Rokoko på Facebook.
Og så er der Wuwu & Co ❤ (udgivet af Touchbooks)
Jamen altså! De har jo VIRKELIG formået ikke bare at lave en ny e-bog. Nej, de har villet lave en fortælling, men så samtidigt bruge iPadens muligheder. Bringe et helt nyt produkt ind.
Her skal man ikke bare læse eller lytte. Her skal man interagere med historien. Man skal råbe så dyrene vågner, man skal ryste træet, så sneen falder af og man skal bevæge sig rundt efter nøgler, tændstikker og små væsner.
Man kan IKKE sidde ned og læse historien. Man er nødt til at stå op, for at kunne dreje om sig selv. Se op, se ned osv.
Jeg er vild med den! Og datteren på 2 år er også vild med “det lille røde hus”.