Læs mere om kompetencer i det 21. århundrede.
Vil du gerne vide, hvordan du får en velfungerende og elevledet klasse?
En klasse, hvor eleverne tager ansvar, arbejder selvstændigt, bidrager til læringsfællesskabet og kollaborer uden om dig som lærer?
Det kan #karmaiklassen.
Et lille koncept, jeg har udviklet. STÆRKT inspireret af fabelagtige Paul Solarz med Learn Like a Pirate.
Skal du bare læse én bog om læring, så læs den!
Jeg købte min her på Amazon. Den er nem at læse:
Learn Like a PIRATE: Empower Your Students to Collaborate, Lead, and Succeed
Det er en super inspirationskilde til at skabe et elevledet klasserum.
Verden og samfundet forandrer sig -og derfor må skolen også.
Ps.: Sådan har det altid været, og det er ikke noget særligt for det 21. århundrede. Men at italesætte det som “læring i det 21. århundrede” giver os mulighed for at kigge på hvad vi gør i skolen og hvad vi gerne vil gøre anderledes.
Alle har jo gået i skole og har derfor en ide om hvad skole er. I min opfattelse er skolen nødt til at følge lige så meget med og forandre sig lige så meget som resten af samfundet.
Derfor har jeg udviklet KARMA.
Karma er et akronym for:
- kollaboration
- ansvar
- refleksion
- mål
- aktivitet
Fem centrale elementer jeg mener skal synliggøres og udvikles i en klasse, hvis man gerne vil skabe et generøst læringsfællesskab.
Kollaboration
Et læringsfællesskab er i mine øjne nødt til at være generøst og elevledet. Vi skal væk fra at der er gode elever, som kan ofre sig og hjælpe de dårlige. Vi skal, med vægt på 21st learning, synliggøre alle elevernes forskellige kompetencer og lade dem spille sammen. De skal opdage, at de kan bruge hinanden på forskellige punkter. Den elev, der måske ikke lige får læst så meget eller forberedt sig til gruppens arbejde, er måske den elev, der er rigtig god til at være modig, ringe rundt og interviewe eller designe et oplæg. De skal opleve at deres forskelligheder styrker og udvikler dem.
Når de hjælper hinanden, sparrer og guider skal det være fordi, de ikke kan lade være. Fordi de får noget ud af at bruge hinanden og har lyst. Eleverne er nødt til at lære at de kan bruge hinanden og hvordan de kan bruge hinanden.
Ansvar
En vej er at man som lærer sætter sig selv mere i baggrunden. Hvis klassen er centreret om læreren vil eleverne opsøge læreren. De vil i højere grad bede om svar og spørge hvad de skal gøre hos læreren. Jeg synes eleverne nogle gange kan blive handlingslammede og miste deres sunde fornuft -fordi de er så vant til at blive styret af læreren. De spørger fx om lov til at gå på toilettet, så de misser muligheden for at lære evnen til at mærke efter og tage stilling til om det passer ind i planen. Om det er et godt tidspunkt at gå på toilettet.
Hvad vil du helst have? En klasse hvor eleverne spørger dig om alt eller en klasse, hvor eleverne er selvstændige og reflekterende og mærker efter?
Ansvar fungerer sådan, at når man får ansvar, så tager man ansvar. Hvis eleverne skal lære at tage ansvar skal de have ansvar for små områder lidt efter lidt. De skal guides og hjælpes, og der skal sættes ord på forventninger og de skal have hjælp til at løse opgaven.
Lader du fx eleverne selv gå på toilettet er du nødt til at lære dem hvad, de skal holde øje med før de går på toilettet. Det kunne fx være:
- Er der gang i en instruktion, jeg vil gå glip af?
- Vil det larme eller forstyrre at jeg rejser mig?
- Hvordan kommer jeg ind i klassen igen.
Refleksion
En måde at få elevernes ansvar til at fungere er, at øve dem i at reflektere.
Det er ikke nok at sige: “Jeg gjorde det ikke med vilje”. Vi skal længere end det. Vi skal derhen, hvor eleverne ikke bare handler, men også reflekterer og tager bevidste beslutninger om hvordan, de har lyst til at være. Om hvad der er smart at gøre.
Jeg bruger spørgsmål a la:
- Hvordan virker det du gør nu?
- Hvad oplever I, at der sker nu?
- Hvordan kunne vi ellers gøre?
- Hvad signalerer vi nu?
- Hvad ville være mere effektivt.
Jeg stiller også skarpt på situationer, hvor elever tager et bevidst, smart og ansvarsfuldt valg. Vi ved jo godt at ros er noget af det mest motiverende og opmuntrende.
Refleksion handler også om at reflektere på faglige mål. Om at have fokus på progression frem for standpunkt. Jeg er ikke optaget af ét testresultat. Jeg er optaget af elever, der er glade, engagerede, udviklende og lærende. Elever, der selv har en ide om deres mål, hvor de er på vej hen og hvordan de kommer der hen. Og det er mit ansvar som lærer at hjælpe dem og guide dem.
Mål
Mål siger jo næsten sig. Det er så effektivt at have synlige mål. Lige netop #karmaiklassen handler om synlige mål. Jeg forventer ikke bare at eleverne er selvstændige og ansvarsfulde. Jeg beskriver nøje, hvad der ligger i det. Jeg hjælper dem, guider dem, modellerer for dem og øver med dem.
jeg træder ikke ind i klassserummet efter weekenden og tænker: “Så nu skal de have ansvar, så nu skal vi fokusere på selvstændighed.”
Nej.
Jeg fortæller det til eleverne. Jeg tegner det. Jeg viser en video. Jeg kommer med eksempler. Jeg gør det tydeligt i rummet. Ja, allerede ved døren!
Dette er et elevledet klasserum. Du træder nu ind i et læringsrum med KARMA!
Hvordan skulle de ellers kunne gætte sig til mine planer? Læse mine tanker?
Her kan du hente filerne til skiltene:
Aktivitet
Aktivitet er vigtig fordi jeg ser mit klasserum som centreret omkring elevernes aktivitet. Jeg vil have eleverne til at være aktive -både fysisk og psykisk.
Jeg vil have dem til at bevæge sig. Stå op, gå rundt. Opsøge hinanden. Jeg arbejder ikke godt siddende på en stol i 8 timer. Jeg opsøger kollegaer, tager en kop kaffe, går en tur. Finder på noget klogt på vej til kopimaskinen.
Jeg vil have eleverne til selv at komme med ideer. Til selv at sige: “Jeg laver lige det her, for det giver mening i forhold til mit mål”.
Jeg vil have dem til at træffe aktive beslutninger.
Vil du bruge karma i klassen? Smid en kommentar her eller på Facebook eller tweet #karmaiklassen.