Home

Det 21. århundredes klasserum

Bevægelse i undervisningen

Hvad Carl-Mar kan lære en skoleklasse

Josefine Jack Eiby

Bevægelse i undervisningen

Kan Carl-Mar lære en skoleklasse noget?

Hvad mon?

Og er det overhovedet noget, der kan bruges i folkeskolen, som jo har til formål at:

give eleverne lyst til at lære mere
fremme den enkelte elevs alsidige udvikling
skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst
udvikle elevernes erkendelse og fantasi
give eleverne tillid til egne muligheder
give eleverne baggrund for at tage stilling og handle

Jeg synes folkeskolen formål er storslået og flot. Det må vi simpelthen ikke glemme i fælles mål og synlig, målstyret undervisning!

Så kan Carl-Mar Møller og en lejrskole sammen i folkeskolen?

Ja. Jeg gjorde det nemlig.

Jeg bookede tre dages lejrskole ude på landet tæt ved Kokkedal i Carl-Mars kursushus.

Hvorfor?

Fordi, jeg gerne ville sætte fokus på alle de kompetencer, som ikke altid er så synlige eller får så meget plads i skolen.

Jeg havde tre overordnede fokusområder:

Et børnerum
Et rum, hvor de ikke blev irettesat, korrigeret og styret.
Et rum, hvor der var plads til at være børn, hvor deres valg, påhit og tiltag blev anerkendt, rummet og bifaldet.
Et rum, hvor de ikke havde voksne på nakken, der bad dem rydde op, være stille, sidde ordentlig og lignende.
Et klasserum er nødt til at være forholdsvis roligt og stille, da der er mange mennesker på et lille rum.
Et stærkt fællesskab
At drenge og piger, kliker og grupper oplevede at være opløst til fordel for et støttende, opbakkende og kærligt fællesskab.
Det er almindeligt at indføre “et fælles tredje” for at fjerne fokus fra forskelligheder, ligheder og personlige relationer.
Kompetencer, udvikling og læring
Alle er gode til noget forskelligt, så lad os sætte fokus på de kompetencer og påfund, der ikke altid er plads til i et klasserum.
Elevens alsidige udvikling er Undervisningsministeriets mål for hvad vi OGSÅ skal i skolen -sideløbende med fagenes mål.

Læs Berlingskes artikel og turen

Vi opstillede disse læringsmål for elevens alsidige udvikling. Mål vi ikke som sådan målte på, men som vi talte med eleverne om, og som vi havde i baghovedet i aktiviteterne og refleksionerne.

Tre ting børn kan lære af Carl-Mar

1: Der er en konsekvens af det, du gør og siger.

Og du bliver ikke nurset. Vi gør dig ikke en bjørnetjeneste og er overbærende med grænseoverskridende adfærd. Vi lærer dig grænsen. Af kærlighed. Det gavner dig resten af livet.

Vi er vant til at inkludere så meget, at vi ser bag mange handlinger, vi forklarer, sætter i sammenhænge og bærer over. Nogle gange skylder vi eleverne, at de får den ærlige reaktion. At de mærker, at det de gør har en konsekvens. At de ikke bare har fripas til at lave fejltrin overfor andre mennesker.

Carl-Mar har en skøn evne til at håndtere det ærlige og kærlige sammen.

Sådan:

Situation 1: Maja rækker kækt og drillende hånden frem med sit stykke kage, som hun lige skal til at spise.

“Ha, ha, vil du have kage?”, siger hun drillende til Carl-Mar.

Hun skal lige til at trække hånden tilbage, da han griber kagen og kaster den i munden i én mundfuld.

Maja er helt overrasket: “Carl-Mar spiste min kage!”

Det var sådan en god situation, hvor læringen var tydelig. Maja smiler hver gang hun genfortæller historien.

Situation 2: William vil gerne prøve at blive skudt med et legetøjsgevær. Oscar får lov at skyde én gang. Osvar bliver grebet af situationen og skyder flere gange.

Carl-Mar griber geværet og skyder Oscar på nært hold: “Jeg sagde ÉT SKUD!”

lejrskole — Der var ellers respekt om geværet og alle lyttede godt efter. Det var trygt og sikkert.

Når nogle overskrider andres grænser kan det være svært at finde balancen. Hvornår inkluderer vi den, der overskrider grænsen? Hvornår samler vi den krænkede op?

2: Du kan godt tåle at blive beskidt

Kender I det med at børn ikke tør sidde på jorden? På en halvvåd bænk? At piger i 6. klasse er tilbageholdende med at kaste sig ud i ting, fordi de er “ulækre og klamme”?

Sådan:

Smid dem i en gocart gennem vandpytter. På taget af en gammel Volvo gennem mudder. Giv dem en kasse flødeboller og fri kast. Så skal du se …

Børnene kommer igennem forskellige forhindringer. Fx at køre gocart gennem mudder, kravle over en sø (hvor man kan falde ned) og ligge på taget af en Vovlo, mens der køres gennem mudder. Alt det beskidte og mudrede er kombineret med sjov, leg og grin.

3: Du har brug for dine kammerater og de har brug for dig

I den skole jeg gik i, havde jeg ikke brug for mine kammerater til at klare mig godt, og de havde ikke brug for mig. Skoleopgaver skrev jeg i mit hæfte og afleverede til læreren, der returnerede med kommentarer (jeg aldrig brugte). Opgavebøger blev udfyldt alene. Eksamen blev taget alene.

Hvor meget kan man alene vs. sammen med andre? Der er en kæmpe forskel! Når jeg google, ser videoer, ringer til en ven og sparrer med en kollega kan jeg meget mere. At se på hvad jeg kan helt alene giver ikke lige så meget mening, som at se på hvad jeg kan i fællesskab med andre.

Eleverne skal også erfare, at det de kan skabe ved at bruge hinanden og verden er stort.

Sådan:

Eleverne blev kastet ud i forskellige udfordringer i hold. Tage en svævebane højt oppe i et træ, klatre over en sø og klatre højt op i en træmast.

I skulle have set dem dag 1. De turde intet. De stod på nederste trin. Kiggede nervøst. “Aij, det tør jeg ikke!”, sagde de.

Og så heppede de på hinanden. Opmuntrede hinanden. De var sammen på kryds og tværs af relationer, køn, kliker og interesser. Og de kom op i svævebaner, over søer og op i master.

De kørte fast med gocarten, og straks var den en flok til undsætning.

Vi havde tredages lejrskole med SÅ højt humør og god stemning. Vi hav de ikke en eneste konflikt, og børnene fandt sammen i helt nye relationer.

Nogle få har spurgt mig, og det var en “drengelejrskole”, og mest for drengene. Det var det bestemt ikke. Det var en lejrskole før børn, for mennesker og bestemt lige stor succes for drenge som for piger.