Hvorfor er det, at så mange mennesker sidder i fast i en opfattelse af at et klasserum er et ret uinspirerede rum, hvor bordene enten står på rækker, i grupper eller fancy hestesko?
Hvorfor har så mange lærere end forventning om, at man alligevel ikke kan have noget pænt, for eleverne ødelægger det bare?
I år har jeg prøvet at nulstille min opfattelse af et klasserum. Jeg har prøvet at stille spørgsmålstegn ved så meget, som muligt:
Hvad har vi reelt brug for?Hvorfor er der et bord til hver elev, når de nemt sidder to ved et bord?
Hvorfor har de deres tasker i klassen, når de kun skal hente noget i dem få gange?
Hvorfor skal de kunne se tavlen fra et bord, når vi altid mødes på læringstæppet foran tavlen?
Hvorfor skal de tage deres bøger, penalhuse og lignende med hjem, når de ikke får lektier for.
Hvorfor er der kun to dukse hver dag, når vi har mange opgaver og alle skal opleve at være med til at passe på klassen?
Hvorfor tager jeg for givet, at de ved hvordan man passer på ting?
Hvorfor er der ikke ét eneste billede af eleverne eller deres familie, når det nu er deres “kontor”?
Det har gjort, at jeg har lavet en masse ændringer. Jeg ved, at der er endnu flere muligheder, jo mere jeg øver mig i at se på skolen med nye øjne.
Når jeg skal hente inspiration til det rent fysiske kigger jeg på udlandet. Nogle klasserum bliver liiige en tand for meget for mig, men det er godt at blive udfordret og det gør det nemmere at finde sit eget ståsted, når alt ikke er bare er strømlinet, men fyldt med silkepapir, labels, pompomer og farvestrålende boards.
Se blandt andet denne rundvisning af læreren Tunstall på hendes blog.
Og se mit klasserum her inden det er fyldt med planter, børn og billeder.
Jeg har lavet et board på Pinterest, hvor jeg pinner gode ideer til det fysiske rum. Se det her!