Ingen matematikbog
Jeg har ikke nogen matematikbog i min 1. klasse. Vi arbejder altså ikke i Matematrix, Matematiktak, Kontext eller lignende.
Før i tiden havde jeg et bogsystem. Vi fulgtes i det, og du kender sikkert den traditionelle rutine: Hver lektion gennemgår man en side fælles, laver den, sætter kryds nederst for dem, der ikke når at blive færdige og har kopisider til dem, der bliver færdige. Alle skal gennem det samme og opgaverne kræver for nogle en del gennemgang , mens andre er klar til at gå i gang med det samme og venter derfor utålmodigt: “Hvornår skal vi i gang?”
Jeg har gennem flere år arbejdet med forskellige modeller, for at gøre det bedre for eleverne. Her er et par eksempler:
- Alle får kort gennemgang af siden. Dem der har brug for mere samles ved tavlen.
- Der tilbydes gennemgang ved tavlen. Eleverne vælger selv om de har brug for den. Når de har forstået det, må de forlade gennemgangen.
- Jeg sidder fast ét sted og hjælper.
- Jeg laver gennemgang i et lille hold af elever, jeg vælger.
- Eleverne kan vælge at lave opgaverne sammen, alene eller med mig i lille gruppe.
- Eleverne kan melde som “eksperter” og være instruerende i siden for de øvrige. Navne skrives på tavlen og de andre opsøger eksperterne.
- Eleverne melder sig som eksperter, og jeg fordeler mindst en ekspert ud til hvert gruppebord.
I år har jeg for første gang ikke haft en fælles matematikbog.
Vi har ikke tvungen gennemgang af en side.
Vi har ikke elever med krydser på siderne.
Vi har ikke ekstraopgaver til de hurtige elever, der har klaret deres sider.
Hvad har vi så?
Vi har blandt andet:
- ugeskema
- værksteder
- aktiviteter
- dagens valg
- skuffer med faste spil
- MultiMath (genialt spil)
- matematikfessor.dk
- Minecraft
- StopMotion
- iPads med matematik apps
- terninger
- centicubes
- et stort udvalg af konkrete materialer
- et regn løs-hæfte.
Jeg har dedikeret en hel reol til materialer. En reol med skuffer og æsker med alle tænkelige materialer, så vi har dem lige ved hånden.
Du kan se et lille glimt af den her:
Mine 8 grunde til ikke at have en matematikbog
1. Ingen stress
Der er aldrig noget med at vi skal “nå at lave hele bogen”, “nå det inden jul”, “nå at følge med”. “nå næste kapitel”. Det er virkelig skægt, hvilken mental forskel det gør ikke at have en bog.
2. Plads til andre ideer og projekter
Vi har (næsten!) altid tid til andre projekter, ture og ideer. For vi er jo ikke “lige i gang med kapitel to”. Når bogen ikke er den styrende, kan vi finde matematik og værdi i alle typer af projekter og arrangementer.
Vi tager på ture og finder geometriske figurer. Vi deltager i Geogebra Mesterskabet. Vi slår matematik, N/T og billedkunst sammen og arbejder med Byen set fra oven. Vi griber de muligheder der er og booker alle de sjove og spændende materialekasser fra CFU.
3. Individuelle opgaver
Vi har langt flere individuelle opgaver, hvor elever arbejder med forskellige ting. Det er nemt at sætte eleverne til relevante opgaver i mindre grupper, for de bliver jo ikke “fjernet fra bogen” eller “mangler side 7 i bogen”.
4. Selvstændige elever
Jeg træner eleverne i at være selvstændige. I selv at vælge ud fra en liste. I selv at hente materialerne. I selv at gå i gang. Desuden lærer de, at man ofte får ja, hvis man har et meningsfuldt spørgsmål. “Må vi spille Monster” besvares ofte med ja.
5. Undersøgende matematik
Der er langt mere undersøgende matematik af den simple grund, at der ikke er en bog. De gange jeg har haft en bog, har det været hårdt at bevæge sig ud i de andre aktiviteter. Jeg var jo ikke i gang med dem, og følte det krævede en del forberedelse ikke bare at lave næste side i bogen. Nu er aktiviteterne det, vi er vant til, og det kører næsten af sig selv.
6. Mere leg og spil -mindre forberedelse
Det smarte med spil og aktiviteter med terninger er, at de fornyer sig selv automatisk. Giver du eleverne et ark med regnstykker, er det ubrugeligt, når de har udfyldt det. Giver du dem en håndfuld terninger og beder dem lave regnstykker og regne dem ud, har de regnestykker til verdens ende. Spil kan man gentage flere gange, hvor en opgaveside sjældent er sjov mere end den første gang.
Jeg har nogle faste spil som fx Monster, som eleverne altid kan spille. Når de først har lært det, behøver jeg ikke forberede det igen til næste time. Selvfornyende aktiviteter er generelt en god ting, at tænke ind.
7. Mere fokus på kompetencer end færdigheder
Når man ikke skal udfylde tomme huller i en bog, får man mere fokus på udviklingen af de brede matematiske kompetencer end den mere begrænsede færdighedstræning. En opgave a la 12+25 har kun et resultat. En aktivitet, hvor eleverne skal slå terninger, konstruere og løse regnestykker sætter langt flere kompetencer i spil. Det giver også mulighed for endnu flere samtaler mellem eleverne: “Skal vi lægge dem sammen?”
8. Ingen ventetid ved gennemgang
Eleverne sidder aldrig og venter på gennemgang af en side, som de har forstået. De kan gå i gang med de fleste aktiviteter selv. Enten har vi spillet det sammen før eller også er der et par elever, der er uddannede eksperter i aktiviteten. Når aktiviteten gentages behøver de kun en forklaring, når der er en ny aktivitet på programmet -og det er langt mere sjældent end en ny side hvert modul.
Og hvis jeg SKULLE have et bogsystem?
Så ville jeg, jeg ville vælge MatLab fra Gyldendal. Det indeholder mange af de måder jeg arbejder på, men med en styrende bog og lærervejledning. Det tænker jeg, kan være en stor hjælp, når man skal i gang med mere undersøgende og samtalende matematik.
Desuden indeholder materialet en webdel til både elever, lærere og forældre. Der er træningsopgaver til eleverne og videoer med iscenesættelser, eleverne kan tale ud fra i klassen.