Symmetri og spejling med Minecraft og centicubes

Symmetri og geometri

Under geometri og måling skal eleverne blandt andet kunne dette, når vi kigger i Fælles mål:

  • Eleven kan beskrive og fremstille figurer og mønstre med spejlingssymmetri
  • Eleven kan bygge og tegne rumlige figurer
  • Eleven har viden om metoder til at fremstille figurer og mønstre med spejlingssymmetri, herunder digitale
    værktøjer

Det forsøger mange bøger at løse med en opgave a la dette:

Og den går jo ikke, hvis den står for sig selv, for der mangler den rummelige og digitale dimension, men der er også et langt større problem:

Opgaven er en udfyldningsopgave, hvor eleverne blot skal udfylde de tomme huller. Der er ikke plads til kreativitet, skabertrang, at tænke selv og udvikle sig. Der er én måde at gør det på.

Når jeg arbejder med symmetri, bruger jeg blandt andet centicubes. Og giver dem denne instruktion:

  1. Byg en figur
  2. Byt med din makker
  3. Byg den spejlvendte figur af hinandens

Det er meget interessant, at nogle bygger en selvstændig figur og andre tænker i at bygge halvdelen af noget som bliver helt, når makkeren har bygget. Det er en ret sej kompetence, som I mine øjne vidner om langt større kompleksitet end man kan få ud af “tegn den spejlvendte figur”.

 

 

Symmetri i Minecraft

Eleverne i min 1. klasse er ret glade for Minecraft. Det er derfor lige til højrebenet at lade dem bygge symmetriske figurer i Minecraft.

 

 

Der kommer mange gode snakke, og de er rigtig gode til at bygge flotte konstruktioner og tænke over, om det også er symmetrisk inden i. Det man ikke kan se.

 

 

 

GemGem