skolestart august edu21

Det absolut vigtigste du skal gøre i august måned

Skolestart og august

edu21 josefine

Du starter en ny klasse op i august måned. Du er spændt og nervøs. Du vil gerne gøre det godt. SÅ GODT! Så måske overkompenserer du. Smider om dig med fede opgaveark, fylder faglige emner på, sender faglige mål og årsplaner ud i et væk.

Stop.

Bare stop et øjeblik.

 

Det aller, aller vigtigste i august måned er ikke det faglige indhold. Det aller vigtigste for eleverne i august måned er …

 

DIG!

Dig og elevernes relation til dig.

Hvem er du? Kender de dig? Føler de sig trygge ved det? Hvorfor skal de læne sig ind og følge dig? Hvorfor skal de kunne lide dig? Gøre hvad du siger? Have tiltro til dig?

Det absolut vigtigste i august måned er, at du får præsenteret dig ordentlig for eleverne.

 

 

Her er 8 ting, du kan gøre

josefine edu21

  1. Præsenter dig og fortæl om din familie, din bolig
  2. Sig tre ting dine venner vil sige om dig
  3. Spil din yndlingssang
  4. Vis et billede eller en video fra din sommerferie
  5. Fortæl om tre ting, du gerne vil blive bedre til
  6. Fortæl om to ting, du har fejlet med
  7. Fortæl en mærkelig og ubrugelig ting, du kan
  8. Fortæl om hvornår du første gang brændte for dit fag

 

Din aller, aller største opgave i august er at opbygge relationen mellem dig og eleverne og mellem eleverne indbyrdes.

Få dem til at føle sig sete, tilpasse og trygge.

skolestart

 

Sæt eleverne i gang

Når du selv har vist vejen og givet af dig selv, er det oplagt, at du stiller eleverne om præcis det samme.

Du kan ændre meget ved at spørge en elev: “Hvad interesserer du dig for?”

Lad også eleverne spørge hinanden og fortælle hinanden. Lad dem gøre det 2 og 2, bordet rundt, eller hvad med en dobbelt cirkel?