Augmented reality er hot. Virkeligt hot.
Der er mange måde at skabe digital læring, og digital læring er et meget bredt (og til dels tomt) begreb. Uden at gå nærmere ind i det nu, synes jeg, at det er vigtigt at gribe læring an på mange måder -både ved hjælp af analoge og digitale midler.
I det digitale ligger der muligheder, vi ikke kan med det analoge.
Personligt veksler jeg mellem at synes, at augmented reality (AR) er rigtig fedt med en stor WOW-faktor og så føle, at vi ikke “er der endnu”.
Kender I det med at have ideen og tankerne, men ikke teknikken? De møder jeg har haft med augmented reality har været lidt fesne. Lidt for uskarpe, klodsede og kiksede. Men jeg ved at mulighederne er der! Og nogle af de videoeksempler jeg har set har været ret fine.
Augmented reality for nybegyndere
Augmented reality kan oversættes til suppleret virkelighed. Det beskriver meget fint, hvad det er. Du supplerer virkeligheden med digitale billeder. Du kigger på din devices skærm i “kamerafunktion” og ser det, din linse ser. I tillæg ser du dog også billeder, som skabes på baggrund af det, du retter linsen mod.
Her er fx en bæver på mit køkkengulv:
Når jeg kigger forbi min ipad, er der naturligvis ingen bæver. Bare et hvidt gulv og en rød stol, men når jeg kigger på min iPads skærm, er der en bæver. Og den kan endda bevæge sig og gå rundt i min lejlighed. Jeg har har altså fået suppleret/udvidet min virkelighed med et digitalt billede.
Se mere om Sphero og augmented reality.
Der er altid et “triggerpunkt”. Altså et element, der trigger, at der kommer et digitalt lag over. Det kender vi fra QR-koder, hvor det er QR-koder, der trigger. Med AR kan det være alle tænkelige billeder, eleverne/du indstiller til at trigge. Fordelen i forhol til QR-koder er desuden, at du slipper for at printe QR-koder ud og sætte på. Til gengæld kan det være en fordel at sætte en anden form for (klister)mærke på de ting, der kan trigge augmented reality -så eleverne ved det.
Mulighederne med augmented reality i skolen
Der er så mange læringsmuligheder i AR. Forestil dig at holde din telefon eller tablet foran en billede i historiebogen og personerne begynder at tale, interagere og udspille en central hændelse.
Jeg ser mange udenlandske klasser bruge AR lidt som QR-koder. Det giver mulighed for at “scanne” elementer rundt i klassen og få et speak, en video, et billede, et link eller en anden forklaring.
Helt basic er der her et eksempel på en lærer i en indskolingsklasse.
Eleverne scanner tal rundt i klassen og leder efter det “magiske tal”.
Læreren bruger i dette eksempel Aurasma, som er den mest udbredte AR-platform.
Jeg synes forcen i AR er, når man har elementer, der bevæger sig i ens egen virkelighed. Og altså at man IKKE bare bruge AR til at linke til en video. I så fald er der ikke meget forskel på AR og QR-koder. I Aurasma ligger der nogle animationer til brug, men da man ofte gerne vil have lidt mere indhold på det digitale lag, vil det typisk være en video, man vælger at få frem, når man retter kameraet mod ens triggerbillede. Det er tit oplagt at bruge et screencastprogram, der optager en forklaring med tegninger. Det kan fx være educreations til iPad.
Jeg ser blandt andet disse muligheder med AR (eller QR-koder). Det kan både være eleverne eller læreren, der laver materialet:
- Boganmeldelser som video ved scanning af forside af bog
- Resume af bøger ved scanning af bagside af bog
- Forklaringer til udregninger ved scanning af regnestykke
- Faglig gennemgang ved scanning af tilhørende plakat
- Bevægelseslege, hvor man skal lede efter elementer i lokalet/på skolen
Skal du bruge en guide til eleverne, synes jeg denne er ret tilgængelig:
Leg med færdige AR-programmer
Man kan også vælge at bruge færdige AR-apps. En app, hvor du printer et triggerbillede ud, og du ikke selv vælge, hvad der sker, når du retter kameraet mod billedet.
Jeg har selv brugt Sphero, Chromville og Fetch! Lunch Rush
I Chromville farver man et billede som i en traditionel malebog og ens figurer “kommer til live”, når man scanner billedet. Der er ikke så meget indhold i det, og jeg synes ikke wauv-faktoren er så stor. Men det kan være sjovt at prøve -bare for at se, hvad elektronik kan.
I Fetch! Lunch Rush er der lidt mere at lave for eleverne, og spillet kan nemmere ses som en del af matematikundervisningenn. Det er en god måde, at få en bevægelsesleg ind, da triggerbillederne kan spredes i hele lokalet.
Eleverne skal regne små en-cifrede regnestykker og finde resultatet. Når eleverne peger kameraet mod triggerbillederne kan de se det antal sushistykker tallet repræsenterer. Jeg vil anbefale det til 0.-2. klasse. Min 3. klasse havde også sjov med det sidste år, men det var ikke fagligt udfordrende. Bare en sjov pause/bevægelsesleg -og det har jo også sin berettigelse.
Hent billederne her.
Sphero er en devicestyret robot, der også kan programmeres. Til Sphero følger der to gratis spil, der benytter sig af AR.
Rolling dead og Sharky the Beaver:
Igen er det mere sjov og ballade en reel læring. I Rolling dead skal det bekæmpes zombier og i Sharky skal der spises kager.