10 tips til at udvikle din undervisning

Her får du 10 tips til at udvikle din undervisning og din lærerrolle.

Der er SÅ mange måder, du kan udvikle din lærerrolle på. Her er et lille udpluk af ting, du kan starte på allerede i dag.

 

1. Kom på Twitter

Seriøst! Twitter har transformeret mit arbejdsliv, min lærerrolle og mit netværk nærmest overnight.

Jeg bruger ikke Twitter privat, men jeg bruger det arbejdsrelateret. Twitter er for mig lidt a la Pinterest. Det er der, jeg finder inspiration. Opdager nye tendenser. Får inputs til hvad, jeg nu skal arbejde med.

Her er en lille guide til Twitter

Kontakten til lærere, forskere, politikere og andre spændende folk er virkelig nem og meget kort. Vi deler erfaringer, beder om hjælp, linker til artikler og lignende.

 

2) Observer kollegaer og bliv observeret

Co-teaching giver vildt meget til ens egen praksis. Kig ind i andres lokaler. Se hvordan de starter en lektion, se hvordan eleverne arbejder, hvordan de evaluerer.

Få nye øjne på din egen praksis og opdag blinde vinkler.

Brug evt. strukturer fra aktionslæring.

 

3) Brug Office365 til samarbejde

Det giver så meget at kunne se kollegaers lektionsplaner, skrive ideer i samme dokument og planlægge forløb sammen. Glem læreren som en enlig ø.

Del, udvikl!

Jeg er konkret ret glad for OneNote, som jeg sammen med kollegaer og elever kan skrive og læse i. Erfaringer fra projekter gives videre år for år og klasse for klasse.

Tænk det som en mulighed for at kigge ind i alle andres undervisning.

samarbejde onenote
Her et eksempel på en lektionsplan for vores bogklub

 

 

4) Skriv og læs blogs

Del dine ideer, få styr på dine tanker og opbyg et netværk, hvor I sammen bliver klogere.

Jeg har en lang liste med dem jeg følger, men jeg kan også anbefale dig at dele ud af dine erfaringer. Det giver rigtig meget at sætte ord på. Det kan bare være små updates og behøver altså ikke være lange artikler.

Læs om at blogge her

 

5) Læs en bog

Her er en lille litteraturliste til inspirerende bøger.

Læs om det jeg bruger mest fra Daily Five her

Links er affiliate, så jeg modtager et lille-bitte beløb som tilskud til at betale for min blog, hvis du køber en bog.

6) Find et professionelt netværk

Det kan fx være IT-lærernetværket.

Det kan også være interne netværk på skolen. Fx et fagteam.

Brug Twitter til at søge efter netværk. Når du først lærer nogle at kende vokser det hurtigt med “nogle, der kender nogle”.

 

7) Følg med på Periscope

Se liveudsendelser på Periscope. Få indblik i andre klasselokaler over hele verden. Hent Periscope-appen og følg mig: edu21dk. Det smarte er, at du kan stille spørgsmål direkte under udsendelsen. Se tidligere udsendelser på Katch.me/edu21dk Jeg følger en masse udenlandske lærere og får meget indsigt i klasser rundt om i verden. Følg fx iTeachTvNetwork.

 

8) Følg med på Youtube

Jeg har en kanal på Youtube, hvor du kan se videoer fra mit lokale og se mine playlister med andres inspirerende videoer.lærerblog

 

 

9) Stil spørgsmål til lektier

Skal du virkelig give lektier for? Hvad er formålet? Hvordan skal det løses?

Læs de fem vigtigste spørgsmål du skal stille her.

 

 

10) Spørg BUT WHY? og vær civil ulydig

Gør det, der er rigtig for dig, for dine elver, for din undervisning! Glem et øjeblik alt om lockout, reform, arbejdstidsaftale, og husk, at DU har magten i lokalet. Der er ingen, der dikterer HVORDAN du skal undervise og lede dit klasserum. At have fælles mål er ikke det samme som at have fælles metode. Der er tusindvis af metoder til at lære eleverne at addere med 10’er overgang. Du bestemmer hvordan.

Gør det, der virker for dig og dine elever. Gør det, der gør dig glad.

Vær civil ulydig! Bed hellere om tilgivelse end tilladelse! Sorry to say, men det er altså vejen frem, hvis du vil skabe det arbejdsliv, som du ønsker. Tag styrring, initiativ og glem “plejer”.

Spørg rigtig tit “but why?!”. But why skal eleverne det? But why gør jeg sådan hver dag, når det ikke virker? But why?

 

Læs om hvad DU kan spørge but why til

 

Hvad er dit bedste tip?