Aktiviteter til første skoledag

Hvad har du af aktiviteter til første skoledag?

Måske er du lærer for en ny klasse?

Måske er der nye elever i klassen?

Måske vil du bare skabe en skøn og rar stemning.

Her får du lige tre fælles aktiviteter til første skoledag.

(Og en bonusleg!)

De kan laves på alle klasstrin -også på lærerværelset til fællesmøde, hvis du vil være med til at sætte standarden for hvordan, elevernes rollemodeller også “walks the talk”.

De tre aktiviteter har det til fælles at:

  • alle elever er aktive samtidige
  • I slipper for lange runder med elevernes sommerferiehistorier
  • eleverne oplever fællesskab

Find en der …

Denne øvelse har jeg brugt rigtig mange gange, og den kan bruges i så mange sammenhænge. Både sociale og faglige.

Øvelsen går ud på at gå rundt mellem hinanden og finde en, der opfylder et krav.

Eleverne går rundt mellem hinanden og skal finde en ny kammerat for hvert udsagn. Den, der opfylder kravet skriver under på linjen. Eleverne må gerne få flere navne på hver linje. Sig, at det gælder om at de taler med så mange som muligt.
For de fleste kommer det helt naturligt at høre lidt om historien bag -ellers kan du opfordre til det.

 

Print den på farvet papir og del i to:

https://edu21.dk/wp-content/uploads/2015/08/find-en-der-udskoling.docx

 

Det er også en super øvelse i grupper, hvor eleverne ikke kender hinanden så godt. Der kan spørgsmålene være a la:

  • find en der har en hund
  • find en der er storesøster
  • find en der går til gymnastik

Når jeg har lavet øvelsen med helt små elever fra indskolingen har jeg tegnet små tegninger eller fundet små tegninger på nettet. Fx et billede af nogle, der spiller fodbold, bader, læser og lignende.

I morges så det sådan ud på lærerværelset:

første skoledag

Gå ind i cirklen hvis du …

I denne øvelse står alle eleverne i en cirkel. Du siger et udsagn. Hvis udsagnet passer på én går man ind i cirklen, står et par sekunder og stiller sig ud på en ny plads.

skolestart

Nogle gange er der én i cirklen, andre gange mange og igen andre gange skifter alle plads.

 

  1. Har været i Jylland
  2. Har spist en is
  3. Har været sammen med nogle af dine bedsteforældre
  4. Har været i havet
  5. Har været i swimmingpool

Du kan selvfølgelig også lade øvelsen ledes af elever. Altså at du sætter eleverne til sige hvilket krav man skal opfylde for at gå ind i cirklen.

Dobbelte cirkler …

Eleverne står i to cirkler med front mod hinanden. De skiftes til at tale samen og roterer, når læreren siger til/afspiller en lyd.

Enten kan man stille et spørgsmål og lade dem svare på spørgsmålet, rotere, og svare igen, så man får fortalt sin historie til et par forskellige -og hørt et par forskellige historier. Det har nogle klasser et stort behov for.

Du kan også vælge at stille ét spørgsmål for hver rotation. Det giver meget dynamik og gør, at man kun fortæller sin egen historie én gang.

Her er et par eksempler på spørgsmål, du kan stille:

  1. Fortæl om noget du har spist. Hvordan smagte det, hvor var du, hvem var du sammen med? Hvorfor har du lige valgt det?
  2. Fortæl om noget du synes var lidt underligt
  3. Fortæl om noget, der har gjort dig glad?
  4. Fortæl om nogle mennesker, du har været sammen med i din ferie

Du kan selvfølgelig også lade øvelsen ledes af elever. Altså at du sætter eleverne til at stille et spørgsmål for hver rotation.

Og så en bonusleg fra tidligere

I er 9 mennesker på en øde ø. Kun fire kan reddes i land.

Hvem skal det være og hvorfor?

Læs mere her om detaljerne.

Rigtig god første skoledag!