Brødudfordring i madkundskab
Som start på skoleåret fik eleverne en brødudfordring. Du kan også bruge det i slutningen af et år eller som afslutning på et brødforløb. Og så kan du selvfølgelig bruge det som samarbejdsøvelse, hvor I fokuserer på kommunikation, udfordringer og kompetencer.
Her er opgaven:
Jeg stillede følgende til rådighed, som var en blanding af planlægning og tilfældighed:
Sådan gjorde jeg
Vi havde 3*45 min til rådighed og timen forløb nogenlunde sådan:
Første del handler om refleksion som grundlag for at løse opgaven.
Anden del er selve udfordringen
Tredje del er opsamling og refleksion.
Del 1
- To og to. Nævn på skift et brød. Hvem går først i stå? (Fx: pølsebrød, hvidløgsbrød, burgerbolle, rosinbolle, rugbrød)
- To og to. Hvilke kategorier af brød synes I der er?
- Fire og fire eller fælles. Opsamling på kategorier. Brød kan fx kategoriseres efter facon (fx boller, flute, brød), mel (fx grov, rug, hvidt), anvendelse (fx til mad, til dessert).
Del 2
- Planlæg jeres brød. Et sødt eller salt brød?
- Kig på alle varerne. Er der noget I får lyst til at eksperimentere med?
- Jeg stod til rådighed med lidt vejledning. Hvad kan æg gøre? Hvad kan yoghurt? Osv.
Grupperne var ret selvkørende og fik virkelig lavet nogle meget forskellige brød. Oprydning undervejs.
Del 3
Der var ret stor diversitet i brødene. Jeg var spændt på, om de alle sammen ville lave søde brød, eller om de alle belv meget ens. Det gjorde de overhovedet ikke. Et par stykker lavede madbrød. Fx havde vi både et salt/rosmarinbrød og et hvidløgsbrød -med masser af smeltet smør på. Det duftede fantastisk.
Faconerne på brødene var også vidt forskellige, hvilket var meget inspirerende at se. Det var i det hele taget nogle smukke brød.
Af de søde brød fik vi blandt andet kakaoboller og et virkelig vellykket sødt vaniljebrød med sukker og nødder på toppen. Det var genialt. De havde tilsat en del æg og brødet var blødt, sødt og lækkert.
Og gruppe lavede klart det mest kreative brød. Og mest alternative. For de glemte gær. Ha ha ha. Det var MEGET tungt. Men apropos fejl, har de helt sikkert gjort sig nogle erfaringer og lært noget.
De kommer nok aldrig til at glemme gær igen. Det er et meget tydeligt bevis på hvorfor det i mange tilfælde er meget mere lærerigt at gøre sig sine egne erfaringer -frem for en anden fortæller dig hvordan. De har jo fået at vide hvad gærs rolle er. De har nu gjort sig nogle uvurderlige erfaringer med gær i brød.
Del 3
- Udfyld spørgsmål i OneNote
- Fælles opsamling
- Kahoot
Spørgsmålene i OneNote så sådan her ud:
Spørgsmål, der kopieres og besvares:
- Giv jeres brød et navn
- Skriv opskriften/fremgangsmåden til jeres brød. Det er ok, I ikke har mængder på.
- Beskriv jeres brød. Smag, form, struktur.
- Hvad er gær, og hvordan virker det?
- Hvad gør et brød til et brød?
- Hvad er jeres yndlingsbrød?
I den fælles opsamling præsenterede de deres brød og deres ideer til forbedringer.
Kahooten var en hurtig Kahoot til at sætte tanker i gang og samle op på deres refleksioner. Du kan se den her.
De fordelte sig meget interessant på spørgsmålet. 8 havde testet om det var færdigt og 5 havde ikke. De var ca. sammen to og to, da ikke alle havde strøm på mobilen. Om formiddagen havde vi nemlig været op Pokemonjagt, og DET suger strøm.
Og hvad med læring?
I næste time skal eleverne naturligvis bruge deres erfaringer fra første gang. De skal bruge deres fejl ,og de skal se at ét fejlet produkt ikke betyder at alt er fejlet. Måske giver det et endnu bedre resultat næste gang.
Så næste gang? Der skal de på den igen og bage et brød, hvor de bruger deres erfaringer:
- Skriv de to værste ting ved jeres brød fra sidst
- Skriv de to bedste ting ved jeres brød fra sidst
- Hvad lærte du om brød?
- Skriv alt ned hvad I ved om gær.
- Skriv ned, hvordan I vil lave jeres brød
Lav brødet
- Giv jeres brød et navn
- Skriv opskriften/fremgangsmåden til jeres brød. Det er ok, I ikke har mængder på.
- Beskriv jeres brød. Smag, form, struktur
- Hvad er de største forskelle på de to brød I har bagt
- Giv jeres første brød en karakter på en skala fra 1 til 5
- Giv jeres andet brød en karakter på en skala fra 1 til 5