skema 1 klasse

Det bedste skema til 1. klasse

Skema i 1. klasse

Ved skolestart har jeg ikke gjort som jeg plejer. Jeg har ikke hængt et traditionelt skema op til min 1. klasse.

Du ved et skema med fagene udfyldt på hver dag:

skema 1. klasse

 

Der er en helt særlig grund til, at de ikke fik det, og jeg vil virkelig gerne dele min erfaring og opdagelse med dig.

Inden jeg fortæller hvad de fik i stedet for, så skal vi lige forstå en ting om 0. og 1. klasse.

 

Forståelsen af 0. klasse

For lige at gøre min pointe mere klar, skal vi kigge på 0. klasse.

Her er to voksne hele dagen. De er der hele tiden og eleverne laver et dagsprogram hver morgen. Der står måske:

  • tegne
  • øve bogstaver
  • frikvarter
  • lege, spise
  • frikvarter
  • synge og danse.

Eleverne kender ikke specielt godt ordet “fag”. Det siger dem ikke så meget. Til gengæld siger aktiviteterne dem noget. Måske har de en bogstavbog og matematikbog, men de har ofte ikke dansk og matematik. De voksne siger dem også rigtig meget. De er meget knyttet til de voksne og afhængige af dem. Hvis du har haft en 1. klasse før, så ved du, hvor glade de bliver, når de møder deres børnehaveklasseleder.

 

Min klasses skema

Og så skal du selvfølgelig se, hvad mine elever i 1. klasse så fik af skema.

For de fik et skema, fordi de selvfølgelig skulle kunne følge med.

Når man lige kommer fra 0. klasse er det som det første ikke interessant hvilken bog man skal lave i, hvilken type aktiviteter man skal lave; altså hvilket fag man har.

Det, der er interessant er …

hvilken voksen der er der!

Derfor hang jeg dette skema op i klassen. Og du kan tro det gav pote!

skema

 

 

Det gav en ro, jeg ikke havde oplevet før. Før blev de meget forvirrede over de skiftende voksne. En struktur, de slet ikke kender fra institutioner og 0. klasse. En struktur, som de desværre sjældent bliver forberedt på.

 

Vi valgte at skrive idræt på, da det var et andet sted og med tre voksne. Man kan også overveje at skrive musik på, hvis der er i et musiklokale, så eleverne også er forberedte på at skifte lokale.

 

Og så mit bedste råd til 1. klasse:

Husk at overgangen fra 0. til 1. klasse kræver langt mere opmærksomhed, end du måske lige tror. Sørg for at du forsætter alle strukturerne og traditionerne fra 0. klasse, så eleverne ikke oplever, at starte forfra.

Og ja, I skal have mindst 45 minutters legetid hver uge.