Sådan holder du klassen pæn, ordentlig og ryddet!
Vi ved godt, hvor stor betydning, det har for vores arbejdsmiljø og kreativitet, at vi er et pænt sted. Det samme gælder elever i et klasserum. Mange tror, at det ikke kan lade sig gøre at have et pænt klasserum, fordi eleverne ikke tager ansvar for det.
Det gør eleverne, hvis de lærer det. Hvis de får værktøjerne til at vide, hvad de skal rydde op, hvor det skal hen og i det hele taget uddannes til at tage ansvar for det pæne lokale.
I mine klasser har vi et pænt, rart og hyggeligt miljø, hvor der sjældent er rod. Det klarer vi ved at have en dukseordning, hvor ALLE elever er dukse. Jeps, samtlige 28. Man er ikke dukse i frikvarteret, man er dukse hele tiden. Holder øje, tager ansvar og ordner det, der skal ordnes.
Målet er, at duksene ikke har noget at lave, fordi alle er så gode til at rydde op efter sig selv, og lige tage det med, som de finder på vejen.
Jeg har lavet en fin og inspirerende dukseoversigt:
Inspirationen kommer både fra amerikanske skoler og Ugeskemarevolutionen. Fra Ugeskemarevolutionen har jeg indført fødselsdagstaler, som går ud på at eleverne holder taler for hinanden. Det er fantastisk!
——
Mange vil gerne have filerne i Word. Jeg er generelt ikke så glad for at dele i Word, for formatering og opsætning ryger gerne. (Det er også derfor du ALTID sender breve i pdf til forældre, ik?)
Men her er de! 🙂
Wordfil med monstre:
PowerPointfil med navneskilte:
Wordfil med ugler: