Eleven viser sin udvikling

Evaluering af læringsmål

Hvordan evaluerer vi de synlige læringsmål?

Hvordan bruger vi alle måltermometre og alle elevernes selvevaluering til noget?

I denne post vil jeg gerne dele mine erfaringer med evaluering og vise eksempler de forskellige måder, jeg griber det an på.

Jeg har arbejdet med synlige læringsmål for eleverne de sidste 3-4 år. Det har ændret form en del gennem de år og det har udviklet sig i en retning, hvor eleverne får mere og mere indsigt,  individuel målsætning og selvevaluering.

Målmappe

Eleverne sætter deres mål ind i deres mappe eller hæfte. De farver løbende med skiftende farver, så man tydligt kan se progressionen. Man kan se, om de har udviklet sig over flere gange eller i få store spring. De kan også selv tydeligt se, om der er sket en udvikling i en enkelt time.måltermometer

Den lodrette streg sætter de ved udleveringen af målene. Det er deres individuelle mål/ambitionsniveau. Hvor langt  forventer de at nå? Hvor meget vil de arbejde for det?

Almindeligvis sætter de den lodrette streg efter hvor meget de kan i forvejen. Kan de ikke så meget, sætter de ikke målet så højt.

De kan sagtens justere det undervejs -og altså “nå længere end deres mål”

IMG_1854

 

Brug af mål i det daglige

Det er vigtigt, at man fra starten giver måltermometrene “fri”. Man skal altså ikke som lærer styre hvornår, eleverne må farve. De må ALTID farve. De må altid anderkende, at de mener at have lært noget -at være blevet bedre.

Det er fantastisk at opleve en elev helt spontant hive sin målside op og farve på ét specifikt mål, fordi eleven lige fik en indsigt. Glæden i deres øjne, når de spontant farver er fantastisk.

Der var en læser på Facebook, der spurgte rigtig relevant: “Hvad så hvis de farver for meget -eller hele tiden?”

Til det er svaret: Det må de godt!

De må farve lige så tosset de vil, for målsiden handler ikke om en evaluering efter en karakterskala. Sådan forstået at den, der har farvet mest klarer sig bedst. Måltermometrene skal ses som et billede af en udvikling.

Jeg er ligeglad med elevernes standpunkt.

Det siger mig intet at få ét resultat fra en test.

Det, der siger mig noget er at se en udvikling. En læringsproces, en forbedring, en aha-oplevelse, en glæde, en selvtillid. At de tror på, at de kan lære noget nyt. At de ser, at de kan lære noget nyt.

Jeg minder i det daglige eleverne om at være opmærksomme på deres læringsproces: “Er du blevet bedre til noget i dag? Har du opdaget at noget var nemmere? Har du fået en ny indsigt? Har du arbejdet med noget nyt? ”

Altså: Skal du farve på din målside?

Når vi mødes til opstart eller opsamling henviser jeg altid til målene. De hænger i A3 i klassen, så eleverne altid kan se dem.
Jeg inddrager dem også løbende i refleksioner.

Fx:

  • Fortæl din makker hvilket mål, du har det bedst med
  • Fortæl din makker om det mål, hvor du har udviklet dig mest
  • Fortæl din makker om hvilke(t) mål du vil arbejde på i dag
  • Skriv i dit hæfte/på din blog hvilke(t) mål du vil arbejde på i dag
  • Skriv i dit hæfte/på din blog hvilke(t) mål du har arbejdet på i dag
  • Skriv i dit hæfte/på din blog hvilke(t) mål opgaven havde i spil

Billeder af mål på blog

Ulempen ved analoge mål på et papir er klart at de bliver væk. Det er UTROLIGT, hvad elever kan miste 😉
Samtidigt er arket kun ét sted. Der kan altså ikke både kigges på det hjemme, fra lærerarbejdspladsen og fra elevens side.

Fordelen i forhold til et digitalt mål er, at det altid er til rådighed, man ikke afhængig at netforbindelse,  og strøm på devicen.

Jeg er glad for det analoge mål, men ser også fordelen i at have et digitalt værktøj, hvor eleverne kan “score” sig selv.

I Meebook kan de score sig selv i forbindelse med forløb, men ellers har jeg ikke noget brugbart digitalt værktøj.

Se eksempler her:

Skærmbillede 2015-05-05 kl. 17.03.22 Skærmbillede 2015-05-05 kl. 17.03.37

 

 

Vi kører lidt basic, og eleverne tager derfor bare billeder af deres farvede mål og lægger billederne på deres blog.

 

 

Jeg vender tilbage med en post om evaluering og hjem/skole-samarbejdet. En brik, som jeg synes er ret væsentlig i den målstyrede undervisning.