Lærerens dag 5/10 2018
Fredag den 5. oktober er det FN’s internationale lærerdag.
I over 100 lande bliver lærere fejret, anerkendt og hyldet. I Danmark er det Danmarks Lærerforening og Oxfam IBIS, der står sammen omkring Lærerens Dag.
Vil du være med til at markere dagen? For dine børns lærere? Eller for dine kollegaer?
Her kommer et par måder at støtte op på:
Skab god kollegakarma
Dine kollegaer skal måske hyldes og have lidt ekstra opmærksomhed. De 100 rosende sætninger er brugt adskillige gange med stor succes. Jeg kan virkelig anbefale dem.
De er oprindeligt fra fejring af 100 dage i skole. Så når du det ikke til fredag, kan du jo bruge dem til januar.
Del lærerlove på Instagram
Post et billede fra en situation i din arbejdsdag du er er glad for eller stolt over. Brug fx: #lærerensdag #skolepral #skolechat #lærerliv
Hyld en lærer
Måske har du selv en lærer i dit liv, der skal have en hilsen og et tak?
Dine børns lærere? En tidligere lærer?
Hvad med en hilsen, et kort, et æble, en blomst, en opdatering på Facebook eller bare en kærlig tanke.
Vis at du deltager
Vis din støtte til eventet på Facebook og inviter andre, du også gerne vil gøre opmærksom på Lærerens dag.
Del på Facebook
Klik ind på Lærerens dag
Se mere på: laererdag.dk/