Gratis billeder -LOVLIGT!

Er du en tyv?

Ja, det lyder voldsomt, men det er det altså også!

Når du tager et tilfældigt billede fra nettet svarer det fx til at tage en tilfældig ulåst cykel på gaden. “Hey! Den var ikke låst. Den må jeg godt tage!” Men den cykel er nogens.

Og ville du tage en stol under armen fra en Cafe? “For den er jo ikke låst fast!”

Det er sådan med ting, at de altid er nogens. Nogle gange deler folk ud -og det er dejligt.

Billeder i Googlesøgning er IKKE billeder, der er delt ud. Der er bare en visning af de billeder, som folk har lavet, taget, produceret til deres site. Til deres forretning.

De har brugt tid på det. Måske deler de dem ud. Måske gør de ikke. Som udgangspunkt må du ALDRIG tage et billede, hvis du er i tvivl. Det skal fremgå, at du må bruge dem.

Hvis I har en aftale med Copydan-VISDA, må du bruge billeder internt i din egen undervisning. Uanset om du finder dem på nettet, indscanner eller tager et billede af fx en plakat.

Med aftalen må man:

  • Hente billeder fra åbent tilgængelige sider på internettet
  • Indskanne billeder fra bøger, postkort, ugeblade mv.
  • Bruge billederne i PowerPoint-præsentationer og i opgaver
  • Fremstille undervisningsforløb med billeder til Smartboards
  • Gemme egne præsentationer med billeder på Smartboards og genbruge og/eller dele disse undervisningsforløb med andre undervisere på skolen
  • Gemme egne undervisningsforløb, PowerPoint-præsentationer, opgaver og opgaveløsninger med billeder på skolens intranet eller på USB lagermedier
  • Indsætte billeder i elevernes rapporter og opgaveløsninger
  • Udveksle digitale undervisningsforløb, opgaveløsninger og rapporter med billeder via e-mail mellem skolens lærere og elever
  • Oprette et billedarkiv på skolens intranet

Læs hele aftalen her:

Vilkår for skoler

Lovlige billeder i googlesøgning

Du kan ret nemt søge billeder frem, som er markeret CC -creative commons. Altså billeder, du må bruge. Og det her SKAL du også lære dine elever.

Vælg værktøjer>brugsrettigheder>må anvendes til ikke-kommercielle formål.

Sådan, billeder af skoler til frit brug:

Fede og enkle ikoner

eller gratis pik?! Ja, dette site glemmer jeg aldrig navnet på. Freepik.

Det er da sjovt. 🙂 Og her er ikoner i et væld. Det er super ved dem er, at de er meget enkle. De er ikke fyldt med nuttet slipart og små dimser, men bare helt enkle ikoner.

De er helt geniale til materiale, til undervisningen, til lektionsplaner, til visning af arbejdsformer og meget mere.

http://www.freepik.com/free-icons

Fine og sjove tegninger

Nogle har har jeg brug for lidt mere spræl, så bruger jeg http://www.mycutegraphics.com

Det er klart et af de bedste clipartssites til skolemateriale.

lovlige billeder

Jeg har eksempelvis lavet flere dukseoversigter med grafik her fra.

Duksehjul til dukseordning

Den perfekte dukseordning?

Teacherspayteachers

Ingen snak om ikoner og grafik uden TeachersPayTeachers.

Egentlig er det primært et site, hvor lærere deler deres eget materiale for en lille slat penge. Og du kan spare lidt forberedelse ved at købe for 20 kroner. Og så kan du jo sætte dit eget til slag. Dog er det meste på engelsk.

(Pst. Bubbleminds er på dansk, og udvalget bliver udvidet hver uge.)

Se alt det dejlige clipart på TeachersPayTeachers:

https://www.teacherspayteachers.com/Browse/Type-of-Resource/Clip-Art/Price-Range/Free

Smukke fotos

Måske vil du gerne have smukke illustrative fotos?

Der er jeg især glad for Pexels.

Der findes et hav af muligheder. Vær opmærksom på, at du nogle gange skal kreditere fotografen -selvom det er gratis.

Det står ved billedet, når du henter det.

Tjek også disse sites ud:

http://www.freeimages.com/

https://freerangestock.com/new_photos.php

https://unsplash.com/

GemGem

GemGemGemGem

GemGemGemGem