Den perfekte dukseordning

Jeg ville så gerne kunne skrive indlægget: Den perfekte dukseordning. Det kan jeg nok ikke. Uanset hvor genial en løsning jeg kom op med, så vil der nok være huller i planen. Elever, der ikke liiige fik passet deres tjans. En saks, der blev overset. En skraldespand, der blev efterladt. Men. Jeg kan give dig nogle erfaring, som vil bringe dig tættere på en velfungerende dukseordning. Måske tænker du “Aij, Josefine. Dukseordning? Er det ikke lidt gammeldags? Var du ikke lidt mere innovativ?” I mine øjne er dukseordningen noget, der skal have en langt større plads end den får i de fleste klasser. Jeg kommer ind på hvorfor.

Ansvarlighed og selvstændighed

Lad mig først sige, at jeg prioriterer arbejde med dukseordningen. jeg giver det opmærksomhed og tid. Det er ikke bare en praktisk opgave, der skal løses. Det er noget jeg rammesætter og vælger at bruge tid på. Værdifuld undervisningstid. Desuden skal du vide, at en velfungerende dukseordning altså er et lidt mere omfangsrigt arbejde end bare at hænge en liste op. Beklager. En liste med navne på kan jo nemt hænge på væggen uden nogen overhovedet kigger på den. Så hvordan bliver en dukseordning noget værd? Det gør den ved at eleverne har kompetencerne til at udfylde rollerne. Og her handler det altså om andet end, at de kan vride en klud. Det handler om, de overhovedet ser deres ansvar for arbejdet. Er de overhovedet motiverede for at løse den? Føler de overhovedet, at det er deres opgave? Og at det er en vigtig opgave? I mine øjne er arbejdet med dukseordningen alt for undervurderet. Af to overvejende grunde:

  1. Kompetencetræning. Der ligger en kæmpe gave i at arbejde med en dukseplan. Det er en unik mulighed for at øve sig på sociale kompetencer. Jeg ser dukseordningen som en træning af det at indgå i et fællesskab. At kunne give til og tage fra fællesskabet. At være ansvarlig, selvstændig, reflekterende, overholde en aftale. Se og forstå at ens bidrag er afgørende. Det smarte ved dukseordningen er at det i den grad er synlig læring. Hvordan måler man ellers ansvarlighed? Med en dukseordning kan man se om skraldespanden er tømt eller ej.
  2. Æstetikken. Og bare læs med selvom du ikke er til pussenuttede klasselokaler. Et godt undervisningsmiljø kræver, at der er rart at være. Har du lyst til at være på et kontor, der ligner den klasse uden en velfungerende dukseordning? Er det motiverende for dig at sidde mellem væltede stole, papirstumper, mælkekartoner og lidt krøllet madpapir? Ville du synes det var et godt kursus, du kom på, hvis der så ud som i en sterotyp kaotisk klasse?

 

Læs også om hvordan jeg præsenterer eleverne for kompetencer

 

Hvordan lykkes det i min klasse?

Så hvordan ser min dukseordning konkret ud? Jo, den får du et blik på her. Samtidig afslører jeg også hvordan klasselokalet ser ud I LØBET af dagen. En lektion, hvor klassen er i billedkunstlokalet. De er altså ikke pakket sammen for dagen. Jeg gætter på, du bliver overrasket.   https://www.youtube.com/watch?v=fA9ZblMUjPk

Sådan gør du -i fire steps

  1. Vælg opgaver, der skal løses. Spørg eleverne!
  2. Vælg en struktur. Hvor mange dukse, hvilke dage? Spørg eleverne!
  3. Lad eleverne fordele sig.
  4. Print ud og hæng op.

Ja, jeg inddrager eleverne ret meget. De laver tit selv planer og lister. Efterhånden som de bliver ældre, får de også “lov” til at lave designet. Hæ, hæ. Indrømmet, så er mine lister styret lidt af mit design. Jeg er vild med elevprodukter! Når jeg laver det, er det fordi, det kan give lidt ro til øjet. Men det er en anden diskussion, jeg må tage en anden dag. Gør naturligvis det, der passer dig og din klasse bedst!

Læs også om min elevledet klasse her

Uddybende kommentarer til de ovenstående fire punkter.

  1. Du skal være ret præcis med de opgaver, der skal løses! Der skal ikke bare stå “ordensduks”. Hvad pokker er en ordensduks? Jeg ved det ikke engang selv. Men jeg tænker, det er noget med at feje! Men lægger en ordensduks også en saks på plads, der ligger tilfældigt på en hylde?
  2. Hvor mange opgaver har du, hvor mange dage, hvor mange elever? Glem lige plejer og spørg BUT WHY? “Hvorfor er der altid kun to dukse?” Når der nu er 28 mennesker og ret meget at ordne. Eller fungerer det netop med kun to? Skal man have én uge? Eller én måned, for netop at blive god til sin opgave. Skal eleverne rotere, så der kun er én ny duks på hver opgave -og én, der kan “lære op”. “Hvor henter man fx klude?” Skal man have en fast dag?
  3. Lad eleverne skrive sig på de dage og opgaver de gerne vil. Jeg har i nogle tilfælde lade elever have to opgaver på en uge, hvis de selv har valgt det, og jeg har vurderet, de har magtet det. Godt engagement skal jo ikke bremses!
  4. Find en fin og overskuelig måde at vise dukselisten på. Lav den selv, eller lad eleverne.

 

Mine dukseordninger

Se et udvalg af mine dukseordninger gennem tiden her:

Ovenstående er min nuværende dukseordning, som eleverne selv har været med til at bestemme. Vi talte om at være duks i to uger, have en fast dag, rotere og lignende. Eleverne har selv valgt at have en fast dag i et halvt år. Det er nemmere at huske synes de, og det er nemmere at blive god til. De fem til seks duks, der er på en dag dækker alle den opgave, som skal løses, hvis der er sygdom. De er også alle “computerdukse”. Det vil sige, de henter computere på biblioteket, sætter til opladning og lignende.

De kender opgaverne nu, men da vi startede skrev jeg op, hvad ordningen indeholdt. Den kan du se her:

 

Jeg har også kørt med det system, at duksene roterer med ca. 2-3 ugers mellemrum. Det var et stort arbejde at rykke på duksene, så det bruger jeg ikke for tiden. Det er en god ide kun at rykke en plads, så der er en elev, der er inde i opgaven og kan oplære den nye.

 

Alternativer

Der er så mange måder at udvide dukseordningen på. Jeg har set flere klasser køre det som jobs med ansøgninger og på den måde inddraget det yderligere i læringsmål.

Se en håndfuld eksempler her:

 

Følg Edu21s opslagstavle Classroom jobs på Pinterest

Kommentarer

Leave a Reply

Your email address will not be published.