Individuelle opgaver med skriveworkshop

I min klasse har vi nogle faste aktiviteter, hvor eleverne arbejder selvstændigt. De arbejder med træningsopgaver, som kører sideløbende med periodens læringsmål. Vi har altså timer, hvor jeg modellerer og instruerer -ud fra læringsmål, hvor efter eleverne arbejder videre med det selvstændigt. Alene eller sammen.  Og vi har timer, hvor eleverne selv vælger, hvad de arbejder med. I disse timer er jeg frigivet til at lægge mål og evaluerer med eleverne individuelt eller i grupper.

Når eleverne arbejder med individuelle opgaver har jeg nogle faste valg:

  • skriveworkshop
  • læsning
  • ordarbejde
  • grammatip.com
  • Dansk Direkte

De enkelte valg har opgaver, der skifter gennem året. Her vil jeg gerne vise et eksempel på hvordan en opgave ser ud i skriveworkshop og ordbingo:

Skriv individuelt

I skriveworkshoppen har jeg lavet en lille, kvadratisk bog med seks sider. Hver side er lamineret og sat sammen i hjørnet med en ring gennem siderne. Det giver et super fint resultat, som eleverne finder inspirerende og motiverende.IMG_9499

IMG_9500

Hver side har et oplæg, som skal virker som igangsætter for ideer og skrivelyst. Der er ikke fokus på komposition eller krav til skrivning. Målet er “blot”, at eleverne har skrivelyst og får brugt mere tid som skaber af en tekst.

Deres yndlings er ovenstående. Hvad de ville bruge en gruppe Minions til.

Hent din egen bog her: Skriveworkshop

Ordarbejde

 

I ordarbejde har jeg en side, hvor eleverne vælger at lave en række, en kolonne eller en diagonal.

Hent ordbingo som PDF

Og kan det bruges i udskolingen eller gymnasiet? Ja da!
Se fx her hos 111variation.dk