I næste uge går vi i gang med vores første 3D-projekt i min 4. klasse.
Vi skal designe, skabe og udvikle julepynt.
Når Det hvide hus har 3D-printet julepynt, så skal vi også!
The White House is getting a 3D-printet Christmas ornament.
Målene er at:
-stifte bekendskab med 3D-print
-kunne lave designs i TinkerCad
-få en forståelse af en proces fra ideer, kreativitet til produktion
Eleverne har som lektie fået for at oprette en profil på TinkerCad. Så er de fleste klar til at gå i gang. På Tinkercad ligger der lektioner, hvor man bliver guidet gennem.
Mit første projekt var en lille nøglering, som er lavet i Tinkercad og printet på XYZ-printeren.
3D-printere behøver ikke være mega dyre. Hos Hippomini har de et fint udvalg: 3d-printere til mange priser.
Nøgleringen er printet i laveste kvalitet på ca. 20 minutter. Det er ret hurtigt, men alligvel et fint resultat. Det skal betragtes mere som en prototype end som et færdigt produkt.
Jeg er meget fan af at arbejde med ingeniørens arbejdsproces og den giver rigtig meget mening i forhold til at arbejde med “Det 21. århundredes kompetencer” og den elevcentrerede undervisning med mere åbenhed i opgaver og spørgsmål.
Jeg opstillede to problemer, jeg gerne ville have løst:
-mine nøgler ligner alle de andres -og de ved ikke, at det er mine
-mit navn er ikke så almindeligt (i min aldersgruppe), og jeg kan kun finde lyserøde nøgleringe til piger med “Josefine” på.
Da selve nøgleringen er lavet i Tinkercads lektioner, har jeg ikke selv været så meget i designprocessen, men nu, kan jeg for alvor gå i gang med at forbedre mit produkt. Det er lidt for langt. Det skal helst ikke være længere end en nøgle. Selve øjet til at sætte den fast er lidt for tyndt og skrøbeligt -hvilket dog også hænger sammen med printkvaliteten, som var sat lav.
Min tegning i Tinkercad ser sådan ud:
Jeg havde store problemer med at lære planerne at kende, men der ligger en lektion, hvor man skal alve en skakbrik. Den lektion kan jeg virkelig anbefale, da den underviser i brug af “workplane” -og flytning af det.
Og på Pinterest er der også gang i 3-D-printinspiration.
Se del to af vores 3D-julpyntsprojekt