Co-teaching

Se her hvad co-teaching er, og hvad du kan bruge det til

Co-teaching

Jeg tilbyder oplæg og workshops om co-teaching i praksis, så send en mail til josefine@edu21.dk, hvis det er det, du har brug for.

Co-teaching er et begreb for to fagligheder i spil i samme lokale.

At to voksne har lige ansvar for klassen og undervisningen, men har forskellige kompetencer og fagligheder. Et eksempel kan være en inklusionspædagog og en dansklærer. Hvor dansklæreren primært står for det faglige indhold, står pædagogen i højere grad for strukturer, anerkendelse, gruppedynamik og lignende. Det er en modsætning til en “radiatorstøtte”, der sidder i hjørnet. Pædagogen kan sørger for tiltag, der i højere grad sikrer alle elever.

Det kan være læreren instruerer en faglig opgave, og pædagogen instruerer hvor eller hvordan eleverne skal arbejde. Det kan også være pædagogen har visualiseret en arbejdsproces. I en eller anden grad indgår de to i et samspil, som tilgodeser

Det kan også være en vejleder eller en kollega med en særlig viden, indsigt eller kompetence. Fx en matematikvejleder

De to voksne er hinandens højre hånd.

Denne video giver et meget godt eksempel på når co-teaching er som et godt ægteskab.

Sådan tror jeg, at man kan nå meget længere med det inkluderende miljø i klassen.

Fagdage

På min skole har vi fagdage. Vi har oftere to voksne på en fagdag end ellers. Enten to lærere eller en lærer og en pædagog. Før i tiden har jeg mest brugt det, at vi var to til at tage på tur. Så er vi to til at holde styr på det hele.

Nu er er jeg begyndt at bruge det, at vi er to voksne anderledes. Kan vi lære hinanden noget? Samtidigt med eleverne? Jeg vil gerne slå to fluer med et smæk, så hvis jeg ser min kollega stå for en aktivitet, som jeg gerne vil lære, så kan hun omvendt lære en af mine aktiviteter.

Det er ret smart og meget nemmere end at forklare en aktivitet torsdag eftermiddag.

Flere eksempler på co-teaching

EVA har en rigtig fin artikel om hvordan co-teaching kan styrke inklusionen. Der er blandt andet en fin grafisk oversigt, der viser hvordan man rent praktisk kan organisere sig i klasserummet. Se de fire forslag her:

coteaching
Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut har udarbejdet modellen på baggrund af “Afdækning af forskning og viden i relation til ressourcepersoner og teamsamarbejde”, 2014, Janne Hedegaard Hansen m.fl.

Find mere inspiration på listen her:

https://www.folkeskolen.dk/604638/amerikansk-ekspert-co-teaching-skal-bruges-varieret-og-med-omtanke

http://www.emu.dk/modul/special-og-almenp%C3%A6dagogisk-samarbejde-om-inklusion

https://www.eva.dk/e-magasinet-evaluering/2015/evaluering-november-2015/samarbejde-styrker-inklusion

http://www.bupl.dk/fagbladet_boern_og_unge/nyheder/skole_knaekker_koden_til_inklusion._paedagog_jeg_kan_slet_ikke_faa_armene_ned?opendocument

Få inspiration til oplæg og workshops her.