Kvinder og IT
Advarsel. Det her bliver generaliserende. Men sådan er det med de store linjer. De store linjer får ikke ikke de små nuancer med.
Så lad os kigge på “kvinder og IT”.
Jeg bliver nogle gange lidt træt, når der er brug for at tale kvinder og IT. Skal der nu bruges særlig IT til kvinder? Særlige spil til kvinder? Særlig teknik til kvinder?
A-hvad?
Og så alligevel ikke. For der ER generelt forskel på hvordan mænd og kvinder. Og der er generelt forskel på hvordan de bruger IT. Problemet er, når meget IT er lavet af mænd, så kan mænds tilgang og brug komme til at være den primære tilgang -og mere udbredte.
I mit arbejde ser jeg tydeligt forskel på, hvordan mænd og kvinder stiller opgaver og bruger det digitale univers. Der er en tendens, som er meget enkel:
- Når en mand præsenterer noget, er flere elever, der er drenge “på”.
- Når en kvinde præsenterer noget, er flere piger “på”.
Og det er klart, fordi mænd og kvinder kommer hver især med deres tolkning og vinkel, som ofte kan være kønsrelateret.
I min klasse er mange af pigerne virkelig dygtige og interesserede i IT som værktøj i skolen. De er også ofte bedre til det (sorry, drenge). Det er altså lidt atypisk i forhold til hvad jeg ellers ser. Det kan handle om flere ting:
- at skolen er en “pigeskole”, hvor det er nemmere at klare sig godt, hvis man kan sidde stille, skrive pænt og koncentrere sig
- at det kræver sans for detaljer, koncentration, fordybelse og mere pillearbejde end store armbevægelser at blive god til IT
- at det er mig der præsenterer det. Ud fra min vinkel og mine interesser
Punkt 3 er det eneste, der adskiller sig fra andre klasser og skoler, så der må jo være noget af svaret der.
Altså fordi jeg er rollemodellen og kvinde er der flere piger, der bider på. Min tilgang til IT tiltager i højere grad pigerne.
En af mine elever blev interviewet om det og siger nogle meget fine ting:
DigiPippi
Jeg er vild med digitalt legetøj. Jeg er vild med de muligheder det giver, når man kan kommunikere med (næsten!) hele verden. Jeg er vild med at alle kan blive producenter så nemt.
Jeg er rollemodel for DigiPippi. Det er jeg fordi det er vigtigt med rollemodeller, der repræsenterer forskellige tilgang til teknik.
DigiPippi er en forening for piger og teknologi. Der er fokus på dimser, dippedutter, apps, programmer, værktøjer og tips og tricks.
Foreningen er bygget op omkring kvindelige rollemodeller i alderen 24-50 år og piger i alderen 7-13 år, der er DigiPippier. Pigerne deltager på techevents med eller uden mødre og lærer alt fra at blive Youtuber til at programmere i Scratch.
Der kommer løbende events i kalenderen, så klik ind på DigiPippi.dk eller følg DigiPippi på Facebook.
Er du en DigiPippirollemodel?
Vil du også være med i et skønt netværk? Vil du også være med til at give næste generation af unge kvinder muligheden for at bruge, udvikle, producere og opfinde inden for IT?
Kan du stå for workshops rundt i landet og drive lokalklubber?
Læs om at blive rollemodel her.
Kender du en DigiPippi?
Kender du en pige, der er en rigtig DigiPippi? Så giv hende et medlemsskab af foreningen.