Smukke multimodale præsentationer med Sway

Microsoft Sway

I dag præsenterer jeg dig for et af de fine digitale værktøjer mine elever er ret glade for.

Eleverne siger fx:

Det er smart og hurtigt.

Det er nemt at dele.

Man behøver ikke være kreativ.

Jeg er ret begejstret for Microsoft Sway, fordi eleverne er.

De tre store fordele ved Sway er at:

  • Det er multimodalt og der er plads til rigtig mange udtryksformer
  • Der er meget kort vej fra telefonens kamera til præsentationen. Enten vi Onedrive eller appen.
  • Der er mere tid til indhold, fordi rammerne er lavet fra start. Og de er flotte!

Multimodalitet

Der er fire overordnede funktioner at kende i Sway:

  1. Indsæt. Her finder du indhold og søger fx mellem tweets, billeder, videoer og GIF’er.
  2. Kort. Her kan du vælge de elementer, der skal indgå. Altså hvilke pladstagere, der skal være i den Sway. Skal der være en overskrift? Et billede? Et tekstfelt?
  3. Design. Sway laver automatisk et passende design, men du kan også vælge skrifttype, farve og baggrund.
  4. Layout. Hvordan skal de Sway styres? Sidelæns? Op/ned? Eller som slides?

Hør mig fortælle om Sway og vise funktionerne:

Tag et lynkursus i Sway

Der er så mange måde at præsentere på. Se to andre gode værktøjer her.

Se hvordan vi vandt undervisningsmiljøprisen med en Sway

Og se den Sway eleverne helt selv lavede:

Sway til iPhone

En af Sways styrker er den virkelig korte vej fra en iPhones kamera til præsentationen. Ikke noget med upload til Onedrive, ledninger og overførsler. Med appen kan man redigere i alle sine Sways og tilføje billeder lynhurtigt.

Se Microsofts introduktiongennemgang af Sway her.