Reklame: Det her er et reklameindlæg for et gratis tilbud hos Alinea, fordi de bakker op om projektet og stiller ALT til rådighed. Filmfolk, grafikere, programmører, redaktører, ja alt.

Jeg er DYBT taknemmelig og mega stolt over at være en del af det.

Da ideen blev født

Okay, venner. Det her altså et vanvittigt blogindlæg at skrive.

Torsdag den 12/3 ringede min telefon. Aslak Gottlieb var i røret: “Jeg har en ide!”

Om vi ikke skulle slå pjalterne sammen og gør det, vi drømmer om?

Sende live-undervisning ud til skolebørnene hjemme i sofaen!

Alinea hoppede med på ideen, og vi havde første lidt pudsige møde i et stort rum med en meter mellem hver stol.

Og sådan blev www.sofaskolen.dk skabt på meget få timerne.

Sofaskolen er live-undervisning

Vi sender live hver dag til alle eleverne og lægger opgaver ud, de skal arbejde med efterfølgende.

Her sender vi live på Youtube.

Vi har fordelt os på tre trin, så der er noget til indskoling, mellemtrin og udskoling.

Indskolingen kan se videoerne, når det passer ind i familien, da de skal have mere støtte. Her er videoerne også delt op i flere små bidder med både dansk, matematik og en kreativ bid.

Strukturen for 4.-9. klassse får du her:

Mellemtrinnet får live-undervisning kl. 9 og 13.

Udskolingen får live-undervisning kl. 10 og 14.

Mandag, onsdag og fredag har vi dansk. Vi starter med 30 minutters live-udsendelse, hvor eleverne deltager interaktivt med deres mobiltelefon. Så er der en opgave de løser i løbet af dage. Om eftermiddagen er der opsamling.

Der kommer også spændende gæster i studiet. Personligt er jeg ret starstrucked over at Lakserytteren gæster os mandag på mellemtrinnet.

Tirsdag og torsdag fokuserer vi på matematik.

Først 30 minutters live, så en opgave også opsamling efter frokost.

Det er ret vildt at være med fra en spæd ide til at sætte alle skibe i søen på så få timer.

Jeg er så meget på ny, usikker grund. Jeg er så meget elev.

Der er 10.000 ting, jeg ikke ved hvordan kommer til at fungere. Jeg kommer i den grad til at omfavne fejl og nyde alt den læring der kommer til mig.

Og ved I hvad? Jeg kommer til at have så store sommerfugle i maven, hvis der ender med at være tusindvis af børn, der ser med.

På den ene side er alt nyt. På den anden side skal jeg bare gøre det jeg plejer: undervise.

Jeg håber, at mange af jer også selv har lyst til at sende live til jeres klasse -alternativt lægge videoer ud til dem og have et digitalt rum, hvor I kan skrive sammen.

Det betyder meget for dem.

Hvis du ikke har prøvet det før, er det så ok at øve sig. Teste det af. I kan tror jeg også er på dybt vand her.

Jeg glæder mig, og jeg håber, at det er et tilbud, så nogle af jer kan bruge.